Når min første mand sagde om en kunstner eller en kunstudstilling ”Underkjolen hænger ikke for neden,” så vidste jeg, at den kunstneriske kvalitet var i top.
Godt at vide, hvor mange, der vil forstå det udtryk i dag?
I min barndom i 50-erne var det tegn på sjusk, hvis underkjolen hang for neden – idealet var, at alt skulle være pænt og i orden.
Hele mit liv har jeg stået i minefeltet mellem den pæne pige, hvor underkjolen ALDRIG hang for neden og min fanden-i-voldske, vilde, livssprudlende side.
Lige nu kæmper jeg med redigering af min bog ”Værtindemanual for os med få kræfter.” Den udkommer den 22. august, så manuskriptet skal være færdigt inden månedens udgang.
Bogen er vigtig, da mange har brug for den – det har fået mig til at fortsætte hver gang, hver jeg har haft lyst til at smide den ud med badevandet.
Det ville have været nemt for mig at skrive den som en ren manual, hvor jeg fortalte punkt for punkt, hvordan man kan magte at have gæster, selvom kræfterne er små. Men mine erfaringer er, at det ikke kun drejer sig om, hvordan man gør, men hvordan man har det med at gøre det. Så det måtte med i bogen.
Så kom jeg i minefeltet – på kamp-arenaen mellem den pæne (korrekte, der følger mainstream) og hende, den vilde. Og de har sloges i al den tid, hvor jeg har arbejdet med bogen.
Det sikre vil være at lade den pæne og traditionelle vinde, blive i trygheden, men det vil blive dræbende kedeligt og ikke have kant. Læserne vil kunne læse bogen og fortsætte med at gøre, som de plejer – måske lave en lille praktisk ændring. Men jeg vil gerne udfordre mine læsere, så de kan opdage styrken og livskraften ved, at kræfterne reduceres.
Hold op, hvor er det en svær, men vigtig opgave, som jeg har sat mig selv på – så nu vender jeg tilbage til kampen mellem de to, for manus skal jo snart være færdig.
Åh, hvor har jeg brug for et heppekor lige nu.
Vil du med til boglancering den 22. 8 – det bliver ikke kedeligt, så læs mere her og tilmeld dig