Jeg blev ringet op af politiets afdeling for netsvindel, der spurgte om jeg kendte en Morten Hansen.
Det gør jeg ikke, men jeg havde i dag oprettet et kviklån og forsøgt det overført til Morten Hansen, men man havde stoppet det, da man fandt det mistænkeligt.
Derudover var min digitale signatur forsøgt anvendt 13 gange i løbet af dagen .
Og så blev jeg spurgt ud på rigtig politimaner om det ene og det andet: er der andre i husstanden, der kender Morten Hansen? Er der andre der kender dine koder til Mit-Id? osv. osv.
Den flinke politidame sagde, at de havde mistanke om, at der var flere involveret, og jeg kunne være med til, at de måske kunne finde frem til svindlerne.
Jeg måtte ikke fortælle om det i 48 timer i følge paragraf ditten og datten, da de var ved at trævle et større kriminelt netværk op.
Hun ville blive i røret, (en særlig sikker forbindelse), indtil jeg nåede hjem – for det var via min internetforbindelse, at man havde mistanken om, at svindlen skete.
Hun talte beroligende til mig efter de chokerende oplysninger, og så var det, at jeg spurgte:
Hvordan kan jeg vide, at det ikke er dig, der er svindleren?
Nej, jeg kunne være tryg, for hun ville ikke bede om oplysninger, der var fortrolige, hvis de fik brug for det, ville politiet komme hjem til mig.
Hun ville lige ringe til banken, hvori kviklånet var optaget, og ringe til mig, når jeg kom hjem.
Ringede til politiet – som kendte den historie til bevidstløshed – og hun har ikke ringet igen.
