Vejen til denne bog

Dette kapitel kan du godt springe over, men for nogle af os bliver tingene mere interessant, når man har fået et smugkig ind bagved – om vejen fra ide til den bog, som du har i hånden lige nu.

På et tidspunkt frygtede jeg, at det ville blive en ”NeverEnding Story ”– historien uden ende.
Men jeg blev bekræftet i bogens vigtighed af de mange tilbagemeldinger fra dem, der hørte om ideen. Jeg blev så glad hver gang nogle fortalte eller skrev om, hvad de havde gjort anderledes – en fik endda den historie i et ugeblad. Og så tog jeg mig sammen og fortsatte rejsen.

Men det kan være en meeeget lang rejse at skrive en bog, og der kan komme mange bump på vejen.  

Ide og research
aug – nov 2023

Ideen opstod som sagt i forbindelse med min 70-års fødselsdag i august 2023. Og jeg kan jo ikke have en ide uden, at jeg snakker vidt og bredt om den.
”Skriv den bog, jeg har brug for den” hørte jeg igen og igen.
I 3 måneder arbejdede jeg med ideen, skrev notater og lavede research
– vidste, at jeg skulle begynde at skrive den 13. november. Hvorfra jeg vidste det, aner jeg ikke, men du kender det sikkert godt, når der er sådan en indre stemme, eller hvad hulen det nu er, der bliver ved med at gentage sig selv.

Skriv
nov 23 – maj 24

Som sagt – så gjort.
Den 13. november 2023 begyndte jeg at skrive på selve bogen. Inspirationen væltede ind fra højre og venstre – det kunne ske i Brugsen i Fuglebjerg, på nettet, bøger, aviser, men mest af alt gennem samtaler og stille stunder.

Da der var gået 8 måneder, kunne jeg konstatere, at jeg havde omkring 400 sider.

BUM – Virkeligheden rammer
maj

”Hallo, Mona – skriver du ikke til os, der ikke har ret mange kræfter? Vi kommer aldrig igennem en bog på 400 sider – nogle af os kan måske ikke engang løfte den?”
Jamen, det er alt sammen så vigtigt og så godt, hvad i alverden skal jeg slette? Det kaldes ”kill your darlings” (dræb = slet det, som du holder mest af).

Jeg gik rundt i et par dage og surmulede lidt, for jeg havde absolut ikke lyst til at begynde at dræbe noget som helst. Jeg var faktisk lidt ked af det.

Men inderst inde vidste jeg jo godt, at det var nødvendigt, selvom det var svært

Redaktøren går i gang
juni – aug

Hvordan går man fra 400 sider manuskript og til noget, som folk orker at læse? Jeg trøstede mig med, at andre havde prøvet det, der var værre f.eks. brugt 2 år på at researche og skrive 2500 sider. De måtte også vågne op og konstatere, at det går bare ikke.

Med en rask beslutning blev målet, at bogen skal være på cirka 150 sider – og så gik jeg i gang med den svære proces. Man kan næsten sidde og græde snot, fordi man skal skære dette væk – det var jo så vigtigt, og så var det faktisk også godt formuleret.

Jeg lavede et nyt dokument, hvor jeg gemte alle ligene – alt det, som jeg måtte skære væk, måske kunne guldkornene bruges i en anden bog.

 

Tilbud om korrekturlæsning
juli

På halvvejen med at beskære mit manuskript fra 400 til 150 sider fik jeg et tilbud om at få læst korrektur.
Pu-ha, tiltrængt pause i det besværlige arbejde med at skære væk og korte ned uden at miste historien.

Min hjerne havde brug for ro, for selvom der sker meget andet i mit liv, så var tanker om bogen, der dagligt. Det er ikke det samme, som at skrive hver dag, men tankerne havde været der i snart et år, så dejligt at lade bogen ligge og slet ikke tænke på den.

Min halve bog kom fra korrekturlæsning – der var kun rettet i grammatik, sat en hel del kommaer + et par tusind punktummer, og nogle af mine sprogbøffer var der også kommenteret.

Efter pausen så jeg bogen med nye øjne!!!
Sådan skulle starten slet ikke være, og der skulle flyttes rundt på kapitlerne, og det citat var meget bedre et helt andet sted, og den sætning kunne formuleres meget mere elegant, og der blev drysset lidt mere humor ind, så bogen blev lettere at læse, så budskabet ville glide lettere ned. Bogen handler jo om at lave små forandringer, og det ved vi jo af erfaring ikke er let, så der må gerne være noget, så det bliver lettere at fordøje.

 

Aftenen før det store drama skrev jeg til en forfatterveninde: ”Nu er den der – endelig har jeg fundet den helt rigtige vej ….”

 

Det store drama
august

Morgenen efter lukker min computer uventet ned, og da jeg åbner den igen er alt, hvad jeg har lavet i de sidste 7 – ja, du læste rigtigt: syv uger – ikke blevet gemt. Af mystiske årsager er min gamle slidte computer holdt op med automatisk at gemme på computeren og oppe i skyen.

Kloge og tossede blev konsulteret, men ingen kunne finde det tabte. Jeg græmmedes, og mit ordforråd bag lukkede døre var mildest talt ikke kønt. En lille forsigtig stemme inde i mig forsøgte at få ørenlyd: ”Måske bliver den næste udgave bedre.” Jeg orkede ikke høre efter den …irriterende stemme.
Ny computer blev købt – uden glæde!

Forretningen blev betalt for at flytte tingene over fra den gamle. De lovede, at computeren blev sat op som 100 % sikkerhed, at tingene blev gemt både på jorden og i skyen.

Gu´ gjorde de nikke nej. Jeg skulle igennem 4 stier for at komme til mine gamle dokumenter og andet bøvl.

Dvale
aug-okt

Al luft og motivation gik ud af Fru Hvid! Jeg fik intet skrevet, hverken på bogen eller noget andet.
Først var det frustration og skælden på mig selv – i det hele taget blev det ikke nogen nemme måneder, helbredet drillede også ind imellem, mens accepten af, at sådan var det, langsomt fik sneget sig ind i mit sind.

 Min søn konstaterede efterfølgende: ”Efteråret og mørket kom tidligt i år” (Jeg havde da forsøgt at skjule det)

I gang igen
nov

Mange spurgte flittigt til, hvornår de kunne læse min bog – stor, stor tak for det.
På et tidspunkt kunne jeg mærke, at energien begyndte at vende. Ja, jeg begyndte endda at savne min timer ved min elskede computer, så jeg måtte se at få det tekniske til at fungere og så i gang igen.

Igen dukkede en dato op: den 11. november 2024
 – 364 dage efter første igangsætningsdato (inden du begynder at regne efter: det var skudår)

Ny titel og bogen skrives færdig
nov – feb 2025

Det værste af det hele, da jeg gik i gang igen, var, at det ene efter det andet nye kapitel dukkede op (bl.a. dette og kapitlet, hvor man kan se, at arbejdet med værtinderollen er en måde at træne den store forandring, som verden er inde i), så jeg skulle være endnu skarpere med dræberkniven (Kill your darlings).


Men jeg havde fået afstand til bogen, og kunne se med skarpere øjne: Hvad har du som læser brug for?
Håber så sandelig, at sigtekornet blev stillet bedre.

Arbejdstitlen: ”Værtindemanual for os med få kræfter” fik også en make-over

Og det kneb med at holde mig på 150 sider.


Udgivelse
okt 2023 – 2025

At skrive en bog er en ting, dertil følger to store opgaver: produktion og markedsføring.
Mulighederne for udgivelse og produktion ændrer sig hurtigt nu om dage, så planerne har også ændret sig mange gange undervejs – men snart lykkes det, og du kan stå med bogen i hånden!
Pu-ha, det var en hård fødsel!