“Livet har lært os”


Hvad sker der, når seks kvinder dykker ned i hver sit ordbassin?

Livet har lært os tager læseren med på mange små opdagelsesrejser i seks kvinders livserfaringer. Alle har mødt modgange i livet, og alle har fundet veje til at rumme livets tilskikkelser og trives med (eller på trods af) deres livsvilkår.

Denne mangfoldige samling af livskloge fortællinger og betragtninger rummer også en række helt korte tekster (på 100 ord) som inspiration til læserens egne refleksioner – og måske til selv at skrive videre. 

Vores palette af læring og livskraft udkom den 7. december 2022 på Forlaget Liv, og kan købes hos Bod.dk, i boghandlere, i webshops.

Pris kr. 159 – kan bestilles hos alle boghandlere og på nettet f.eks. på BoD.dk  –  bestil her 
E-bog kr. 59 (kan først bestilles om ca 2 måneder)

 

Nøj, hvor er bogen blevet flot. Sikke en glæde at se ét af mine malerier på omslaget

Nu er bogen her, men det nytter jo ikke noget, hvis ingen kender til den. Derfor er der lavet pressemeddelelse og aftalt interview med journalister. 

Pressemeddelelsen kan læses her:  Pressemeddelelse Livet har lært os

 

Fællesskab

At dele glæden over bogen med de andre forfattere, gør glæden endnu større.
Det er i det hele taget fællesskabet, der har været drivkraften hele vejen.
Lone Rytsel samlede nogle kvinder om det at skrive – nogle kendte jeg, andre ikke.  Senere foreslog hun, at vi lavede en fælles bog om lidt af alt det, som livet har lært os. 

Det har taget tid – måske også for lang tid efter nogles temperament. Vi er så vant til deadlines, at det har været helt saliggørende, at der ikke var det sædvanlige pres. 
Det har givet meget – både fagligt og menneskeligt. Netop kombinationen har været styrken, og det har været med til at give energien. 

Jeg pønser på at lave artikler om fællesskaber – men lige nu er det bare glæden ved den færdige bog og det gode fællesskab