Påsken er forbi, og vi har hygget os med påskefrokoster.
“Det var så hyggeligt – men der var alt for meget mad!”
Det sagde vi også sidste år – og til jul …
Måske er der nogle mekanismer, der sniger sig ind:
- Der er retter, som pine-død skal være der
- Onkel Carl elsker …
- Der skal også være noget til børnene
- Og noget til dem, der ikke kan lide sild
- Og så er der vegetarer, glutenfri, keto…
- Åh, bedstemors frugtsalat – den skal vi bare have
- Og vi vil så gerne tage hensyn
- Og jeg selv er jo så glad for lige præcis dén ret
- Og tænk hvis der ikke er nok
Bagefter siger vi hvert år med et lille suk – både til jul, påske og pinse: ”men der var alt for meget.”
Sammenskuds-frokoster er en god ting, så værtinden ikke er slidt ned til sokkeholderne af at skulle præstere det hele.
Hvad gør vi næste gang?
Tiden er til at gå fra MERE til BEDRE.
Hvad hvis vi allerede nu – mens vi kan huske det – beslutter én ting, der ikke skal med næste gang?
Og måske sniger der sig endnu en ret ind, som heller ikke skal med.
Findes der en anden måde at være vært på? at lave påskefrokoster på?
En måde med mindre slid, mindre mad – og mere nærvær.
Det er de tanker, jeg arbejder videre med i mine foredrag –
og som jeg har samlet i Værtindemanual for os med få kræfter.
Link til foredrag – der er flere at vælge imellem
Link til bogen (med 25 % rabat):