- januar – Hellig Tre Konger.
For nogle er det dagen, hvor julen pakkes helt væk.
For andre er det her, roen for alvor sænker sig, og der bliver plads til eftertanke.
Når julen er ovre, kan det være værd at stoppe op og spørge sig selv:
Hvad var det egentlig, der gav julestemning i år – uden at jeg blev knoklet ned?
For mig var en af de vigtige opdagelser i år duften.
Øjeblikket hvor jeg stod og stødte julekrydderier og bagte honningkage.
Duften bredte sig i huset – og i kroppen – og det var nok til at invitere julestemningen ind.
Jeg behøvede hverken fyldte kagedåser med småkager, mange forskellige julesysler eller lange to-do-lister.
Det ene gjorde det andet overflødigt.
Og det var mere end rigeligt.
Den erfaring hænger fint sammen med det, jeg har set igen og igen i arbejdet med Værtindemanual for os med få kræfter:
Når vi forenkler, opstår der plads.
Når vi skruer ned for præstationen, bliver der mere fællesskab.
Og når vi tør vælge det, der betyder noget for os, falder meget andet naturligt fra.
Måske er der en vane eller to, der fortjener at blive smidt overbord.
Ligesom slangen skifter ham.
Ikke dramatisk. Bare nænsomt.
Det har sat nogle tanker i gang hos mig.
Hvis jeg senere på året – ja, senere på året, ikke “næste år” – skulle lave en lille julekalender med fif til at holde jul uden at overanstrenge sig, hvad kunne så være med?
Små greb.
Enkle traditioner.
Erfaringer med at skabe julestemning uden at betale med helbred, energi eller overskud.
Måske har du allerede dine egne fif.
Noget, der har virket for dig.
Noget, der ikke fylder meget – men gør en stor forskel.
Jeg samler på den slags erfaringer.
Og så ser vi, hvad det kan blive til.
For gæstfrihed – og jul – er heldigvis meget mere end tre retter og et nydeligt rengjort hjem.
Hos en af mine barndomsveninder havde de et Hellig Tre Kongers lys, og jeg nød de gange, hvor jeg var der Hellig Tre Kongers aften. Vi sad og sang stille julen ud, mens lyset stod tændt i vindueskarmen.