Godt nytår – tid til at give slip

Godt Nytår! 

Nytår er også tiden til at give slip.

Ligesom slangen slipper sin gamle hud, inviteres vi til nænsomt at give slip på vaner og overbevisninger, som engang gav mening – men som ikke længere gør det.

Det er ikke altid de store beslutninger, der betyder mest.
Ofte er det det, vi gentager.
Det, vi har vænnet os så grundigt til, at vi ikke længere stiller spørgsmål – heller ikke når det koster mere, end det giver.

I 2025 inviterede Værtindemanual for os med få kræfter til at se på, hvordan vi kan ændre vores måde at have gæster på.
Flere medier greb tankegangen, og gæstebud er kommet på dagsordenen igen.
Mange har fået øje på, at der er brug for ændringer:
– fra præstation – til fællesskab.
– fra noget, vi skal mestre – til noget, vi kan gøre på vores egen måde.
Måske er der en vane eller to, der fortjener at blive smidt overbord – ligesom slangen skifter ham.

Jeg er dybt taknemmelig for jeres beskeder om bogens vigtighed og for jeres fortællinger om små justeringer, der viste sig at give langt større effekt, end I havde regnet med.
Nogle gange skal der faktisk ikke mere end det til.

Lad os gøre 2026 til gæstfrihedens år.
Et år, hvor vi leger, eksperimenterer og går på opdagelse i de mange måder, man kan være gæstfri på.
For gæstfrihed er – heldigvis – meget mere end tre retter, og et nydeligt rengjort hjem.

Godt Nytår
Mona

Skriv en kommentar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.