Julen er forbi.
I hvert fald de store gæstebud, planlægningen, forventningerne og alt det, der ofte følger med.
For mit eget vedkommende har jeg gjort mig umage med noget nyt i år:
at lade opgaver og ansvar matche mine kræfter.
Jeg har ikke trukket det største læs – men jeg har bidraget.
Med det, jeg kunne.
Og med opgaver, der kunne laves i god tid.
Det gjorde hele forskellen.
Der var overskud til at være til stede.
Til at mærke glæden.
Til nærvær – og endda spontane julesange midt i det hele.
Hvad er vigtigt og giver mig værdi?
Jeg har også fået øje på, hvad der betyder noget for mig, hvis julen skal lande rigtigt i kroppen:
– at pynte op i det små, så julen er til stede uden at overtage huset
– at bage noget med julekrydderier – i år blev det honningkage, og duften af nelliker gjorde mere, end jeg havde forestillet mig
– at spille julemusik og skråle med, bevæge kroppen lidt skørt og lade stemningen opstå, mens vi bare var sammen
– at være nærværende og være sammen med dem, jeg holder af.
Jeg gjorde ikke alt.
Jeg gjorde det, der betød noget for mig.
Og det var nok.
Den første nytårsrefleksion
Nu er vi trådt ind i et nyt år, og jeg vil gerne bruge et øjeblik på at sige tak.
Tak fordi I har læst med, delt, skrevet, anbefalet og taget imod Værtindemanual for os med få kræfter med så megen varme.
Tak for alle de genkendende ord fra læsere – og for den åbne, nysgerrige modtagelse i pressen.
At bogen faktisk blev færdig i 2025, er jeg dybt taknemmelig for.
At den nu lever sit eget liv ude hos jer, havde jeg ikke kunnet ønske mig bedre.
Noget er tydeligt:
Gæstebud er kommet på dagsordenen igen.
Ikke som præstation – men som fællesskab.
Ikke som noget, vi skal mestre – men som noget, vi kan gøre på vores egne vilkår.
I det nye år vil jeg fortsætte med at holde gryden varm.
Med små tekster, refleksioner og erfaringer om værtindeskab, gæstebud og det at være sammen, når kræfterne ikke er uendelige.
Og så vil jeg minde både dig – og mig selv – om én ting her ved årsskiftet:
I dag er en god dag at tilgive sig selv.
Vi skal ikke slæbe gammelt – og slet ikke følelsesmæssigt – med ind i det nye år.
Tak fordi du er her.
Og godt nytår.
