Med en veltrænet muskel kan du bestemme, hvornår den skal være aktiv og hvornår den skal slappe af. Mens en utrænet muskel er slap og lader tingene bare ske, eller den bliver overspændt – og så er den heller ikke til megen nytte.
Det er ok med bekymringer, hvis de ikke fylder for meget, og kan føre til, at vi laver nogle ændringer, så der ikke længere er grund til at bekymre os.
Men hvor jeg (og måske også andre) bruger oceaner af energi på at bekymre os – både uden grund og hvor det ikke kan føre til noget.
Livet får en anden kvalitet, hvis vi kan styre vores bekymringer – men det er hundeme svært, derfor er jeg dykket ned i emnet, og set på, hvordan vi kan træne vores bekymringsmuskel.
Hvad får du af inspiration:
- Hvad bekymringer gør ved os – både vores mentale velvære og vores krop
- Hvad kan bekymringer bruges til – bekymringer kan også være godt for noget
- Hvordan jeg træner min bekymringsmuskel, så det er mig, der bestemmer, hvornår den skal være aktiv, og hvornår den skal slappe af
- Og du får også rørt lattermusklerne lidt
og så er det selvfølgelig op til dig om du vil træne din bekymringsmuskel eller lade være – men jeg ved, at du vil være meget mere opmærksom på, hvornår du bruger din energi på sund bekymring, og hvornår du spilder energien på ufrugtbare bekymringer.
Foredraget kan bookes på tlf: 2126 6566