Få inspiration og mod til at skabe fremtiden

Min intention er at inspirere – især os med færre kræfter – til at gøre livet lettere, så vi får overskud og energi til at skabe det liv, vi drømmer om i en konstant foranderlig verden – og få mod til at leve i det ukendte.

Vi skal vænne os til noget nyt – ikke bare lidt, men rigtig meget nyt. Verden er af lave. Det har den altid været, selv i Sokrates’ tid, men nu går det så stærkt, at vi knap nok kan følge med – og vi må lære at leve i det ukendte!

Vi er vokset op med en illusion om forudsigelighed og kunne forsikre os mod stort set alt – krydret med lidt kontrol, men den tid er forbi: nu må vi bygge vejen, mens vi går den.

Nogle bygger vindmøller, mens andre bygger læhegn, når forandringens vinde blæser.
Men fremover bliver det svært at finde læ, og så kan vi vælge at tage en tudekiks, eller finde nysgerrigheden frem og bide i livet i låret. Bare det at fatte, at vi skaber fremtiden kan saftsuseme være svært. Vi får brug for fællesskaber – bruge for snakke, brug for at blive udfordret, støttet, grine eller tude sammen over de mange omveje, fejre de små successer, …

Jeg er en af dem, hvor kræfterne forsvandt meget hurtigt, da jeg blev syg for 8 år siden, og det har været en kæmpe inspiration (blandet med frustration) at finde nye veje.
Et af de steder, hvor livets forandringer har tvunget mig til at skabe noget nyt: måden at have gæster på.
Jeg vil gerne holde fast i vores gamle nordiske kultur med at invitere hjem, samtidig med at forandre vaner, traditioner og følelser, så det passer lige nøjagtig til hver af os. Derfor er jeg i gang med at skrive “Værtindemanual for os med får kræfter (og andre)”

Jeg tror på, at hvis vi kan forandre en ting i vores liv, så kan vi også gøre det med andre – og det får vi brug for.

Du er velkommen til at kontakte mig på mona@monahvid.dk