Foredrag: Et godt liv som autoimmun

Vi er mange, hvis immunforsvar opfører sig mærkeligt – og det giver et meget uforudsigeligt liv. Den ene dag er vi frisk, som en havørn, den næste har vi det bare så elendigt, ingen energi, uro, smerter – og må bare lukke ned for livet.

Planlægning kan ind imellem føles som en by i Rusland, for hvordan er dagsformen, når jeg vågner i morgen tidlig?

Det er rigtig svært for os selv, men det er sørme også svært for omgivelserne. 

Men vi kan gøre noget – jeg vil gerne præsentere nogle af de ting, der hjælper mig. Ikke mindst om hvordan man kan ændre sit mindset – vores måde at tænke på og tage imod livets udfordringer på: at finde metoder til at samle på de gode timer/dage og acceptere de dårlige uden at de belaster os for meget. 

Det er måske ikke så meget et spørgsmål om, hvordan jeg HAR det, men hvordan jeg TA´R det”

 

Foredraget kan bookes til formiddage eller eftermiddage – tlf: 2126 6566 eller mona@monahvid.dk