Foredrag / workshop
Næste gang er den 17. september i Maribo – tilmelding og yderligere oplysninger http://goo.gl/forms/Mc1nPvychi
Få en introduktion til deleøkonomi, og få inspiration til
- hvordan du og dit lokalområde kan bruge det og ændre opfattelse fra ressourceknaphed til overflod
- hvordan du kan være til at bruge vores ressourcer bedre og dermed skåne vores klode og gavne vores miljø
- hvordan deleøkonomi er en af vejene til, at personlig udvikling ikke længere er et egotrip
- hvilke faremomenter er der i dele af deleøkonomien
- at komme i gang eller styrke dine delinger
Deleøkonomien gør hverdagen lettere, billigere og gør det hurtigere at få tilfredsstillet behov og ønsker.
Der var en tradition for at dele – i hvert fald hos os, der boede på landet, men også i nogle kvarterer i byerne. Vi delte avis, arbejdsredskaber, gav det vi havde i overskud væk f.eks. frugt og grønsager – naboen fik altid blodet, når vi slagtede gris, for vi lavede ikke blodpølse. Vi delte også vores arbejdskraft, hjalp hinanden med små eller større opgaver. Vi gjorde det, fordi det var nødvendigt, og vi levede i en Afhængighed
Så kom Velfærdsstaten – der senere i al ubemærkethed blev omdøbt til Velfærdssamfundet. Vi fik velstand og behøvede ikke at dele – vi opnåede Uafhængighed En uafhængighed, som af mange tolkes som frihed.
Vi har i en menneskealder forbrugt løs, og kloden lider af vores store forbrug. Ja, vi kan endda næsten få ubehag, når vi ser på vores overfyldte skuffer og skabe, loftsrum og udhuse. Vi har FOR meget, og vi udnytter ikke kapaciteten af det vi har: Vores biler kører i gennemsnit i ÉN time i døgnet, med i gennemsnit 1,37 passager (de fleste biler har plads til 5). En boremaskine bliver ca. brugt 15 minutter i sin levetid – og det interessante er, at vi ikke har brug for en boremaskine, men huller.
Den teknologiske udvikling kommer os nu til hjælp, så vi nemt kan dele ting, viden og erfaringer på tværs af alle skel via internettet – vi har mulighed for Gensidighed.
(Fra Afhængighed til Uafhængighed til Gensidighed er et af de gode værktøjer i personlig udvikling – inspireret af bl.a. Stephen Covey: De 7 vaner)
Deleøkonomi kræver personlig udvikling
Skal jeg dele min boremaskine? Pladsen i min bil? Måske endda mit hjem?
Vi har igennem flere århundrede hyldet at kunne eje – fordi der har været ressourceknaphed, og det gav status at eje (“Jeg kommer fra en gård med TRE skorstene” citat fra Matador)
Beklager meget, men den status er ved at forsvinde – ligesom det ikke længere er in at have travlt. Det sker ikke over en nat – men det er en helt klar tendens, som vil brede sig
“Jeg er en af dem, der kommer fra små kår – og jeg kan huske min frustration, da jeg som færdiguddannet gik ned og købte en støvsuger, sådan bare lige. Kan endnu huske følelsen af, at det var forkert. Den store glæde ved at kunne købe sig sådan en stor ting til kr. 600, blev voldsomt reduceret, da jeg ikke havde brugt måneder med at spare op til den eller måtte købe den på afbetaling, som vi altid gjorde i mit barndomshjem.” Mona
Der er mange ting, som vil blive udfordret af vores barnelærdom, når vi tager deleøkonomien til os.
Disse udfordringer vil hjælpe os
Vi er inde i en meget turbulent og transformerende periode, og det kan være svært at følge med. Det er slet ikke til at forestille sig, hvad der vil ske i de kommende årtier – selvom vi måske stønner og tænker, at forandringen er gået så hurtigt – så kan vi kun love én ting: at forandringshastigheden vil accellere mere og mere. De udfordringer, som deleøkonomien udløser, vil faktisk gøre det nemmere for os.
“Jeg kan godt se, at det var godt, at du lokkede mig til det foredrag om deleøkonomi: Nu lytter jeg og læser om de forandringer, som teknologien giver. Før ville jeg have sprunget det over! Det gør faktisk, at jeg ikke bliver så bekymret for fremtiden, og har også gjort, at jeg ikke springer over, som jeg før ville have gjort – men prøver at bruge de mange funktioner på min telefon. Og er opmærksom på, at jeg må arbejde med min vanetankegang” Kirsten 70 år
http://goo.gl/y3UYyu