Hvorfor skal mikrovirksomheder netværke

Dit netværk er også din sociale kapital, som sikrer din succes og fremtid. Dit netværk er den bedste pension og forsikring, du kan tegne. Din investerede tid i netværk er den bedst forrentede investering, du på nogen måde kan foretage. Det er den bedste måde at brande og markedsføre dig selv, din viden og dine eventuelle produkter på.”

Sådan skrev Soulaima Gourani i 2009 i bogen: ”Tag magten over din karriere” – og jeg giver hende mere og mere ret, jo mere jeg lærer at netværke.

 

At netværke er en kompetence på linje med at kunne skrive og regne eller bruge en computer

og ja, det er noget, der kan læres.

Før sommeren var jeg proceskonsulent på en workshop, hvor der skulle etableres netværk, der skal udvikle konkrete nye produkter. Og flere sagde, at de aldrig havde tænkt over, at netværk var en kompetence, som man kan lære. Lige nu er jeg i gang med at lave et onlineprodukt om at netværke – på trods af, at der findes masser af bøger om det, så vil jeg gerne give mit bidrag til, at vi bliver endnu bedre til at netværke – ved at kombinere teorierne med de erfaringer på den lange vej, som jeg har gået.  Det er med netværk, som med andre kompetencer: jo mere man kan, jo mere ved man, at der endnu er at lære.

 

Netværk har ændret karakter

(faglige og professionelle netværk)

Førhen var netværk delt op efter status, position, branche osv., og mange netværk handlede om at holde nogen ude, så man kunne bevare magten / kunderne / status for de få, der var indenfor.

Mange faglige netværk har ikke den dagsorden, men at man skal lære af hinanden, dele faglig viden og erfaringer, men i dag er det ikke tilstrækkeligt at være medlem af et fagligt netværk.

Fordi verden ændrer sig så hurtigt, og innovation har trange vilkår blandt en gruppe, der er opdraget ens og stort set tænker ens om deres fag. Derfor må vi lære at netværke og samarbejde med personer, der er anderledes end os selv.

I dag handler det om at få personer med andre kompetencer i sit netværk, og det kræver flere kompetencer, end blot at udlevere sit visitkort.

 

Men det er besværet værd

 

Hurtigt: For et netværk giver hurtig adgang til mennesker, viden, kompetencer og ressourcer, når man brug for dem. Vi lever i et samfund, der er domineret af mennesker, der kender hinanden.

Billigt: Og så er det ofte også billigere at bruge sit netværk.

Effektiv markedsføring: Det har i alle dage været den mest effektive markedsføring at blive anbefalet af nogen, der kender én. Men man skal være opmærksom på, at ens familie og venner (det private netværk) kan have en begrænset markedsføringseffekt – dels trækker man lige lidt fra, når nogen anbefaler sin datter, dels kan familie / venner blive lidt forvirrede over den rolle, som de får med at skulle sælge dig og dine produkter.

Dele ud af din viden: det kunne have stået under markedsføring, men netværk giver mulighed for at dele ud af sin viden og blive anerkendt for det. (Nogle af os skal så have lært, at vi også på et tidspunkt skal have penge for det)

Adgang: til vigtig uformel viden, også om tendenser i markedet

Innovation: skabe nye produkter og ny viden sammen med andre.

Læring og sparring: Der er så meget, som man skal kunne som virksomhedsejer i dag, og vi har ikke råd til og slet ikke tid til at gå på kursus i det hele, men vi kan lære af hinanden og hjælpe hinanden med at lære

 

Arbejdende værksteder for mikrovirksomheder i efteråret.

At lære at bruge hinanden til at lære, er en vigtig disciplin, som ikke mindst mikrovirksomhederne kunne drage endnu større fordel af.

Landliv vil med støtte fra Mikromekka i september og oktober invitere til arbejdende værksteder, hvor vi sammen hjælper hinanden til at blive endnu bedre til at anvende de virtuelle / sociale medier. Første gang kommer til at handle om at blive endnu bedre til at bruge Facebook til markedsføring af din virksomhed, anden gang kommer til at handle om, hvordan vi kan blive endnu bedre til at bruge LinkedIn, og temaet for den 3. aften besluttes ud fra ønsker – det kan f.eks. være om at bruge Twitter eller at blogge.

Hvis du har lyst til at have direkte besked i din mailboks, når planlægningen er kommet lidt længere, så send mig en mail med emnet ”Arbejdende værksteder” til mona@landliv.dk

 

 

Mikromekka er et projekt for mikrovirksomheder i Vordingborg og Guldborgsund kommune, der er støttet af Landdistriktspuljen, Landdistriktsprogrammet EU og de to kommuner.

 

 

 

 

 

 

Netværk er også adgang til guldet!

Sidst skrev jeg om, at der blev spildt meget tid på at netværke – og det mener jeg fortsat – men netværk er også vejen til guldet (i mange betydninger)

Vi må ikke nøjes med at bruge tiden på ”visitkortklubber”

Visitkort-klub =  vi møder op, hilser på og deler visitkort ud. Det er ikke at netværke – det kan blive til det, men det kræver altså lige en indsats.

I starten af min karriere, hvor jeg fik adgang til gulve, der var lidt mere bonede end jeg plejede at gå på, fik jeg mange store overraskelser, for ikke at sige chok.

Store betydningsfulde mænd anbefalede andre de bare havde talt med ganske kort og udvekslet visitkort med. Stod med store øjne og ører, og tænkte ”Det er da løgn, du kan da ikke anbefale en anden på så spinkelt et grundlag”

Hvorvidt det skyldes den usynlige sorteringsmekanisme, der er i en hierarkisk organisering, hvor man ikke får adgang uden at have gjort sig fortjent til det, ved jeg ikke, men selvom der fortsat er mange usynlige sorteringsmekanismer, så er de ikke så stærke som tidligere – så nu er det ikke nok at få vekslet et par ord og få delt sit visitkort ud!!!

Netværk kræver nye kompetencer

Connections aren´t networking.

Og måske var det nok tidligere med visitkortklubben, men nu skal der skabes virkelige menneskelige forbindelser, hvis du vil have noget ud af det.

Måske er det en overvejelse værd, før du netværker: Hvad vil du have ud af det?

  • Fællesskab – mulighed for at blive en del af et fællesskab
  • Adgang til input, relevant viden, informationer og adgang til mennesker
  • Indflydelse, mulighed for at positionere sig og påvirke beslutninger og få indflydelse på udviklingen
  • Læring, inspiration, dygtiggøre sig ved at spejle sine egne erfaringer og praksis i andres

(inspireret af ”Hvad vil I med netværk? Om de strategiske beslutninger bag værdiskabende netværksprogrammer. Wanscher og Nielsen, Eva Beckmann. Jurist- og Økonomforbundet 2010)

Ofte vil vi gerne have det hele, men om vi kan det – ved det ikke. Teoretikerne siger nej, og det siger erfaringer også, og vi er jo på vej ind i en ny tid – og det må give en ny generation af netværk og hvordan vi netværker. 

 

En aften var jeg til netværksmøde i QLF (Quinder på Lolland-Falster), hvor over 60 kvinder var mødt op for at netværke – kan du forestille dig lydniveauet!

QLF gør sig mange overvejelser om, hvordan netværksmøderne skal organiseres, og der eksperimenteres

Her kommer man med åbent sind og ser, hvad der sker:

Ved vores bord var vi 6, og vi nåede ikke igennem præsentationsrunden, før vi var i gang med at videreudvikle på en idé, som den ene havde, som matchede med nogle behov, som en anden så, hvor en tredje bidrog med noget konkret viden, mens den fjerde kunne se det strategiske perspektiv, den femte tænkte i formidling, og den sjette bidrog med et internationalt perspektiv på idéen.  En syvende kom forbi og hørte 3 sætninger, og bidrog så med endnu en vinkel.

I løbet af kort tid bidrog alle ud fra de mange vinkler, og der arbejdes videre – igennem vores daglige virke. Nu kender vi de andres interesse og nogle af deres kompetencer, så vi kan vende tilbage og få hjælp.
Jeg nåede ikke at høre slutningen på bordets debat, da jeg lige skulle snakke med et par andre fra netværket om andre projekter, der enten er i søen eller er på vej – og der skulle også lige blive tid til at “mærke” hvor og hvordan andre har det.

Dette er ikke visitkortklubben – her investerer man noget af sig selv og sin viden, og er villig til at bidrage – bare fordi man synes, at det er vigtigt!

Og det er guld i sig selv – senere kommer det fysiske guld.

 

Er netop kommet hjem fra CeBit Messen i Hannover – de første tanker om dette kan læses her – det handler også om netværk: http://www.landliv.dk/cebit-messe-2013-og-landdistriktsudvikling/

 

Hvor spildes der meget tid på at netværke!

Jeg har i den sidste uges tid været til en del arrangementer, og hold da op, hvor der spildes meget tid på at netværke!

Der er så mange, der indskrænker sig til at tale med  med dem, som de kender i forvejen, ja, endda dem, som de arbejder sammen med.

Og dette gælder også ved erhvervsmøder, hvor vi virkelig har brug for at få input, så vi kan udvikle vores virksomheder.

Det er rigtigt, at det er vigtigt at vedligeholde og pleje sine netværk, men gør det kort – brug kun lidt tid på det, og fokuser så  øjne og ører på nye:

  1.  dem du ikke kender
  2.  de, der er anderledes end dig selv
  3. kan være, at du har hørt at de har sagt eller skrevet noget, som er meget anderledes end det, du er vant til at tænke  – brug nysgerrigheden på at finde ud af, hvad de står for, hvordan deres virkelighed ser ud.

Vi får ikke innovation ved at være sammen med dem, som ligner os selv og har de samme kompetencer, og som tænker de samme tanker.

Innovation og anden fornyelse kræver, at vanetænkningen og vores billede af virkeligheden forstyrres.

Vi har altid netværket, men når verden er så meget i forandring som nu, skal vi lære også at netværke på nye måder, og der er så mange muligheder, når vi vil det:

– at tingene bliver lettere

– at jeg får større perspektiv på mit arbejde, min virksomhed og mit liv

– nye døre og muligheder åbnes, også dem, som jeg slet ikke anede eksisterede.

Min opfordring: Lad os forstyrre, så vi kan være med til at se med nye øjne på vores virksomhed, lokalområde, ja endda på vores samfund, der har så meget brug for,  at vi får pudset brillerne.

At tage sin egen medicin og opdage: Det virker!

Jeg forsøger hele tiden at se muligheder – mit job er at være detektiv og lede efter de ubrugte eller skjulte ressourcer, og få vendt fokus fra de tyngende problemer til at se mulighederne i dem – fra det halvtomme glas til det halvfyldte.
I går fik jeg at vide, at der er rigtig meget, som min krop ikke kan tåle for tiden – jeg var ikke helt uforberedt, da min krop har sendt nogle signaler i nogen tid, meeeeeen det er da godt nok meget, som jeg skal holde mig fra: sukker, gær, alkohol,mælkeprodukter fra alle dyr, rismælk, hvedemel, speltmel, ris, bulgur, hasselnødder, valnødder, svinekød, oksekød, kalvekød, champignon, tomat  – plus lidt mere.

Jeg gik med beskeden: “Det tager mellem 6 -36 mdr at få skabt balancen igen!”
Tak for sangen!

Cadidaen har ikke blot taget magten i min krop, men har lavet et diktatur!
Så nu skal alle forsyningsveje lukkes, så der igen kan komme til at herske fredelige og demokratiske tilstande med plads til alle i tilpasse mængder.
Følelsen var, at det skal jeg,  men lidt uoverskueligt at ændre min kost så meget – og jeg har ligesom ikke hele dagen til at finde opskrifter og lave specialkost.
Et besøg i Helsekosten i Næstved var en gave – ekspedienten gav sig tid til at vise mig, hvilke muligheder forretningen rummede, for sådan én som mig. Selvom en pose revet ost, som jeg kan tåle koster næsten en 50-er, så blev fremtiden mere overskuelig ved, at jeg nu ved, at det er muligt.
Jeg drog afsted med en indkøbspose med et rugbrød, Stevia sødemiddel, majsmel (så kan det være, at jeg kan finde ud af at lave en pandekage på et tidspunkt) og en smøreost til kr. 49 – som den fantastiske ekspedient sagde: “Du må have noget i starten, så du kan overleve!”
På vej hjem i bilen kunne jeg mærke en stigende lyst til at tage udfordringen op, fornemme det spændende det vil være at finde frem til mad, der både kan tilfredsstille min krops behov, og mit behov for at nyde.
I aftes dukkede en opskrift på Chia-knækbrød op på Facebook, og  en veninde fortalte, at man kan købe et rugbrød i Kvickly, der hedder Holger, som smager fantastisk …
– så jeg er vågnet til morgen og set, at det er ubevidst lykkedes mig at tage min egen medicin: at vende problemerne til spændende udfordringer, troen på at inspirationen og hjælpen nok skal komme, og en lyst til at prøve det af med mere eller mindre held – og slå en larmende latter op, når det mislykks, så mavemusklerne også får lidt motion.
Skal jeg have havregrød med soyamælk til morgenmad? Der findes jo også “den gode grød ” fra Aurion – den må jeg købe næste gang jeg kommer i min livline-butik i Næstved. Jeg kunne jo også lave en lille omelet….
og så skal jeg have bagt de spændende Chia-knækbrød i dag

Den venlige modtagelse = markedsføring

Hvad husker du fra ferieturen, indkøbsturen, “søndagsturen” – og hvad er det du fortæller, som er interessant at høre om?

Det er svært at beskrive en naturoplevelse, eller en kulturoplevelse, så lytteren kan få fornemmelsen af det helt særlige, men fortællingen med mødet med andre er lettere at gå med i – uanset om det er den dårlige eller gode historie!!!

Vi har haft en dejlig ferie, hvor vi har set så meget – men når jeg fortæller om min ferie, er det meget kort om det vi har set, men historierne og oplevelserne med de mennesker vi har mødt og deres modtagelse af os, bliver lyttet til.

I får lige en af favorithistorierne fra ferien:

Efter nogle dage i Tyskland, hvor vi som sædvanlig kun mødte venlighed, hjælpsomhed, imødekommenhed, interesse, var vi spændt på at køre ind i Frankrig.

Søren talte om, hvorvidt de nu også var så arrogante og højrøvede, som de har ry for, og jeg havde også mine overvejelser om, hvordan det vil gå med sproget: mit fransk er mildest talt rustent  for ikke at sige næsten ikke eksisterende (goddag, farvel, undskyld, jeg kan ikke tale fransk og den slags) og Søren kunne intet fransk, da vi passerede grænsen.

Vi valgte den sikre model: kør til turistkontoret og få hjælp til at finde et overnatningssted- GBS blev sat til denne, og jeg gik på turistkontoret – der var FLYTTET.

Sagde til 3 unge, at jeg ikke kunne tale fransk, om de kunne tysk eller engelsk. De fnisede og pegede på hinanden for at få den anden til at kaste sig ud i det, da en ældre dame, der stod bag mig, forsigtigt sagde: “Ich spreche ein bisschen Deutsch.” Forklarede så, at jeg skulle gå i den retning, og derefter til højre, og derefter lige ud og så til venstre, og der var turistkontoret.

Jeg takkede og drog afsted. Da jeg kom til et sted med 4 veje, standsede jeg op, og overvejede. Så lød den forsigtige stemme bag mig “Gerade aus”

Damen og hendes mand og deres lille sorte puddel var fulgt efter, og nu gik damen op ved siden af mig, og det blev mest til at smile til hinanden – for det var kun en bisschen Deutsch hun kunne.

Da turistkontoret var i sigte, sagde jeg mange tak (på fransk) og dame, mand og hund vente om og gik tilbage!!

Turistkontoret blev klaret på engelsk, kom ud med en folder med overnatningsmuligheder.

Havde set nogen komme gående med “franske armhulebrød” som Søren kalder det (I kan selv gætte hvorfor, hvis I kan se for jer, hvordan en franskmand bærer sit lange brød). Fandt bageren og bestilte “une baquette” og den tog bagerjomfruen og så sagde hun frygtelig meget og hurtigt på fransk. Jeg fik fluks fat i nødhjælpskassen: ” Je ne parle pas français.” Om jeg kunne tysk, og hun kunne hjælpe med andet, og det kunne også være at jeg havde noget at spørge om!  Hvad siger I så – er det ikke turistservice?

Hvor kunne vi købe ost? Fromageriet lå lidt frem og så til venstre og ved parkeringspladsen lå det over til højre. Jeg takkede, gik tilbage til Søren med brødet, og vi bevægede os ud for at finde fromageriet, men det var ikke så nemt.

Vi havde næsten opgivet at få god fransk ost den første aften, da jeg spurgte en kvinde, der kom gående med sin lille søn. “Det er ikke så let at finde” sagde hun på tysk og hev en blok op af tasken, som hun rev et ark af, og tegnede vejen.

Om hun også kendte et godt lille hotel, det må godt ligge lidt ude på landet? Ja, det gjorde hun og vendte papiret og begyndte at tegne – det lå 12 km udenfor byen. Om hun ville vise os det på kortet, som vi havde i bilen,og som stod næsten lige ved siden af. Selvfølgelig ville hun det, og da det var sket, hev hun sit visitkort op af tasken: “I kan bare ringe dag og aften, hvis I har brug for hjælp eller at få oversat noget”

Der stod vi og var helt overvældet – og da vi kom hjem sendte jeg en takkemail, og vi er nu venner på Facebook, og drøfter landdistriktsudvikling i Frankrig og Danmark på mailen.

Hun og de øvrige venlige, hjælpsomme franskmænd gør, at et par fordomme er forsvundet, og vi igen tager til Frankrig og vejen går nok forbi Haguenau.

Venlig hjælpsomhed, at turde give lidt mere end forventet er den bedste markedsføring – både overfor turister, tilflyttere, nye kolleger osv. – men som min søn siger: “Det er noget, der skal trænes”

Alt var udsolgt på det lille hotel i den charmerende landsby, men det er en helt anden historie.

 

Kulturforskelle – rammer eller social kapital

Har været på mit livs længste ferierejse – 3 uger igennem 6 europæiske lande, og selvom jeg har slappet mere af, end jeg har gjort i årevis, så ryger der altså også noget ind på den faglige lystavle.

Det mest slående har været de store kontraster, både mellem lande, lokalområder og virksomheder ( hvor det primært har været hoteller, som vi har oplevet, men med min evne til lynhurtigt at fornemme virksomhedskulturen, personalets trivsel og lederstilen, så har det også fortalt en masse).

Lande

Imellem landene kunne man dels se økonomisk forskel, men absolut også kulturforskelle – prøv at køre på landet fra Frankrig til Belgien, du får nærmest et chok, når du rammer Belgiens orden. Eller kør gennem det rige Geneve, og ind i Frankrig på sydsiden af Genevesøen – man kan mere end tydeligt se indkomstforskellen og behovet for orden.

Lokalområder

Min efterhånden gamle påstand om at forskellen mellem lokalområder mere er styret af mennesker og den sociale kapital end rammer, slog også tydeligt igennem.

Vi kunne køre igennem en charmerende lille fransk landsby, hvor der var liv, og få kilometer derfra ramme ind i en landsby, der stank af forfald og tristhed (en fransk nedrivningspulje vil kunne bruges på hele skidtet) og de mennesker vi så, var ikke dem, der var plaget af en positiv udstråling. For derefter at køre til den næste landsby, som igen duftede af trivsel og stille dynamik, og så videre.

Det samme oplevede jeg i foråret i det gamle Østtyskland, hvor jeg jo ikke havde ferie, og tog mig tid til at se på forskellen. Her var det steder, hvor der var enkeltpersoner eller grupper, der tog initiativer for lokalområdet, der blomstrede. Det kunne være i form af en virksomhed, som byen kunne have glæde af, eller frivilligt arbejde.

Så rammerne er én ting, men det er menneskene, der sammen skaber den store forskel.

Virksomheder

Ledelsesstilen er meget anderledes end i Danmark, men et sted oplevede vi en UNBOSS virksomhed.

Det var på Schroeders Stadtwaldhotel i Trier ved Mosel i SydTyskland. Der er et besøg værd selvom man ikke vil se på ledelsesstil – det ligger ved Moselfloden, 10 minutters gang fra Triers centrum, men det ligger i skoven, så man kan både opleve byens puls, og den særlige ro, der er på dette hotel.

Markus, der har hotellet, bruger sin person til at skabe liv, engagement og mening hos personalet, og liv og glæde for gæsterne. Så selvom personalet knoklede – det gjorde de vitterligt, så var de glade, og det var ikke bare overflade kunde-smil, men et dybtfølt ønske om, at kunderne skulle have en særlig og helst personlig oplevelse hos dem. Resultatet er, at kunderne vender tilbage år efter år, og markedsføringen sker bl.a. i høj grad ved mund-til-øre metoden.

Vi er blevet behandlet helt perfekt og venligt alle steder, hvor vi har været, men den stemning, der er på dette hotel kan ikke beskrives, da det er det usynlige, som ligger i luften, når den sociale kapital er i plus.

Jeg bliver mere og mere overbevist om at investering i den sociale kapital kan svare sig.

 

 

Om at skrive nyhedsbreve

Om at skrive nyhedsbreve

Jeg har skrevet i hundredvis af nyhedsbreve i mit liv  – nyhedsbreve i foreninger, nyhedsbreve om næste skridt i personaleudviklingen i virksomheder, nyhedsbreve om hvordan kvinder kan blive bedre til at arbejde sammen, nyhedsbreve om hvor langt er vi nået i de utallige projekter, som jeg har deltaget i som konsulent / projektleder.

Og nu har jeg været på kursus i det “Sådan skriver du gode nyhedsbreve – der sælger”

– det dyreste kursus, jeg har været på i mit liv! Det var fantastisk – og aldrig har jeg været sammen med så mange 10 cm høje hæle en ganske almindelig torsdag.

Christina Klitsgård og Mette Holbæk gav med stor professionalisme, engagement og autenticitet så meget inspiration, tog fat på vores ømme tæer, og dem er der sørme mange af, selvom jeg går i flade sko!

 

Det er lykkedes med hjælp fra min gode IT-support at få installeret program til håndtering af nyhedssider på både Landlivs og min egen hjemmeside,
Starter med at lave nyhedsbreve til Landliv – der er så meget viden, der må deles!

Der skulle laves maillister, som programmet kan bruge, og jeg skal jo være sikker på, at nogen vil modtage nyhedsbreve, har sendt forespørgsler ud.

Sikke en fornøjelse at åbne min mailboks lige siden: mange skriver til mig, at de gerne vil modtage nyhedsbrevet ofte sammen med en varm hilsen eller en nyhed, og når der kommer besked fra “nyhedsbrev-systemet”,  slutter hver mail med

” Feels good to be loved” –  hvad siger I så?

 

Har jeg gået og brygget på det nyhedsbrev inde i mit hoved i nogle dage, og til morgen skulle det skrives.

Ups! Så kom den første blokering.

Hvordan var det nu man skulle begynde? Med noget personligt, så man bød læseren indenfor!

Jeg var i fuldt sving med at skrive fakta, fakta – sat op systematisk, som var det en direktion jeg skrev til.

 

Mens jeg stod i kø i Netto kom indledningen.

Måtte skynde mig hjem, for jeg havde hverken blok eller blyant – ej heller min iPhone, som min mand ellers mener, at jeg er helt uadskillelig fra. – De sidste indkøb må vente til en anden dag

– indledningen kom på plads. Selvom jeg ikke fulgte det sidste gode råd om indledningen:

“Husk altid at tease din læser allerede i indledningen…. og slut indledningen med at give læseren overskriften på din historie”

 

Næste stop-klods

Hvordan hulen kan man skrive noget, der maksimalt må tage 5 minutter at læse og man samtidig skal have skabt motivationen hos læseren, så emnet netop er vigtigt for dem?

Det ser vi på i det næste nyhedsbrev – besluttede den praktiske og pragmatiske side af mig

 

Næste brøler!

” Kun 1 hovedhistorie i hvert nyhedsbrev” lød budskabet igen og igen på kurset.

Beslutter mig for at lave den brøler i Landlivs nyhedsbreve – for der er flere budskaber hver gang, men har dog lært noget: jeg begrænser mig til 2!

 

Så går det derudad ….

Indtil jeg kan mærke det næste vink fra kurset – det kommer som en vognstang: jeg skriver jo som jeg har lært, at man skal – officielt og informativt…. Og ret så kedeligt!

Nå ja, det er måske ikke så nemt at finde en form – skal finde en tone, der passer til dem jeg skriver til.

Der må en pause til – den har jeg så brugt til at skrive denne blog om, om hvordan det er at skrive nyhedsbreve, når man lige har været på kursus.

Og mens jeg har skrevet dette, har jeg besluttet:

Hvis ikke hele weekenden skal bruges eller nyhedsbrevet først skal komme ud til sommer, så må jeg acceptere, at jeg tager tid at bruge det i praksis, som jeg blev inspireret til på kurset.

Hov forresten: Hvad er det altid jeg starter mine egne kurser med?

Du lærer ikke noget på dette kursus, du kan blive inspireret til at gå hjem og øve dig, og så lærer du det hen ad vejen

og læserne bærer forhåbentligt over med mig – de har formentlig ikke alle været på kursus i at skrive nyhedsbreve!

 

 

Bær over med mig!

Det er sgutte nemt at lave hjemmesider – så det her, ser ikke ret proff ud.

Var i går på et fantastisk kursus om at skrive nyhedsbreve med Christina Klitsgaard og Mette Holbæk, – kan kun anbefales!

og så kommer jeg hjem og vil gerne gøre en masse, men det må komme – der er kunder der venter.

Så min stille fredagsbøn er: bær over med mig og min hjemmeside                                                     – jeg er mere professionel som proceskonsulent, underviser, konsulent og meget andet.

Hjemmesiden, der lader vente på sig

12.12.11
Jeg skrev tidligere, at hjemmesiden ville komme til at se anderledes ud i løbet af efteråret – og nu er det snart jul, og jeg må konstatere at efteråret er et overstået kapitel, og der er ikke sket noget på denne side.

Det skyldes, at jeg gudskelov har haft rigtig meget at lave i løbet af efteråret – så tiden bare er fløjet afsted på en rigtig god måde.
Det har især været arbejdet med landdistrikter, der har optaget mig – men også et par spændende opgaver med at understøtte den gode udvikling i ældresektoren har været med til at gøre starten på mit eget firma til en stor glæde.

Troede at december blev stille, men der er så meget nyt på vej, og det fylder – og hånden på hjertet – det er ikke let en hjemmeside, der beskriver, hvad det særlige er ved de processer, som jeg sætter i gang – det bliver nemt til nogle bla.bla.bla. og hurraord.

Udfordringen tages op, men nu lover jeg ikke nogen bestemt dato.

Nyt firma

Jeg er startet for mig selv – og der er mange ting, der skal læres – før havde jeg jo en masse dygtige mennesker, som jeg kunne trække på – så derfor er denne hjemmeside kun lige data, så I kan få fat i mig.

I løbet af efteråret bliver hjemmesiden anderledes. Skal lige have lært en masse om sociale medier m.m. før jeg går i gang med at lave hjemmesiden.

12.12.11
Og nu er det snart jul, og jeg må konstatere at efteråret er et overstået kapitel, og der er ikke sket noget på denne side.

Det skyldes, at jeg gudskelov har haft rigtig meget at lave i løbet af efteråret – så tiden bare er fløjet afsted. Det har især været arbejdet med landdistrikter, der har optaget mig – men også et par spændende opgaver med at understøtte den gode udvikling i ældresektoren har været med til at gøre starten på mit eget firma til en stor glæde.

Troede at december blev stille, men der er så meget nyt på vej, at det fylder – og hånden på hjertet – det er ikke let en hjemmeside, der beskriver, hvad det særlige er ved de processer, som jeg sætter i gang – det bliver nemt til nogle bla.bla.bla. og hurraord.

Udfordringen tages op, men nu lover jeg ikke nogen bestemt dato.