Jeg skulle (som sædvanlig) mærke det på min egen krop, før jeg opdagede, at det at have gæster kan være meget krævende for os, der har få kræfter.
I sommers gik det op for mig, at jeg kun to gange i løbet af otte måneder havde haft gæster to gange – den ene gang to gæster, den anden gang tre, og nu stod min 70-års fødselsdag og bankede på. Hvad skulle jeg gøre?
Det blev en øjenåbner, hvor jeg fik set på de praktiske udfordringer, men så sandelig også på tanker og følelser, der er forbundet med værtinderollen. Og når jeg har fortalt om det, har det vakt genklang hos andre og opfordringen er tydelig: “Vil du skrive noget om det, og sende det til mig?”
Så gik jeg i gang med at skrive, og det greb om sig – bare se, hvordan mit mind-map så ud – og der blev vist endda tilføjet noget mere
Så gik jeg i gang med at skrive, og det greb om sig – bare se, hvordan mit mind-map så ud – og der blev vist endda tilføjet noget mere
Manuskriptet blev skrottet, da jeg næsten var færdig – det blev for meget en brugsanvisning, sådan en slags håndbog – og det er jo ret kedeligt.
Så faldt jeg i “præstationsgryden” – var det nu godt nok, hvem troede jeg, at jeg var at stille mig op, som en slags ekspert – pludselige kunne jeg hverken skrive eller tegne.
Det tog godt en måneds tid, hvor jeg gik og beklagede og brokkede mig til næsten alle, som jeg kom i kontakt med.
Det er jo underligt, for jeg har helt tjek på indholdet, budskaberne og skrivestilen (min sædvanlige lidt-fanden-i-voldske og direkte stil).
– men strukturen kunne jeg godt nok ikke finde ud af! Og hvis I ikke ved det, så underviser jeg faktisk i det! Men det er jo ikke ensbetydende med at bare kan – for hver bog er en ny opdagelsesrejse med sine tvivl, usikkerhed, glæde, utålmodighed, væren, …
– men strukturen kunne jeg godt nok ikke finde ud af! Og hvis I ikke ved det, så underviser jeg faktisk i det! Men det er jo ikke ensbetydende med at bare kan – for hver bog er en ny opdagelsesrejse med sine tvivl, usikkerhed, glæde, utålmodighed, væren, …
Man kan jo ikke blive ved at svømme rundt i den suppedas – det er faktisk ret kedeligt, så startede jeg forfra og bare skrev og skrev.
Jeg er kommet ret langt, og nu tror jeg, at jeg har fundet en struktur, der duer. Hele bogen brydes op igen, og sættes sammen på ny – og derefter kommer hele redigeringen (har I hørt om “Kill your dalings?” – måske bliver jeg nødt til at slette noget af det, som jeg selv synes er genialt).
Tålmodighed er en god ting, og jeg ville ønske, at man kunne købe det på flasker i Brugsen, men jeg ved jo godt, at ting tager tid – ikke mindst at skrive en bog, så jeg regner med, at bogen er klar i løbet af efteråret.
Men da jeg jo kender indholdet ganske godt, så tager jeg allerede nu ud og holder foredraget.
Skriv gerne til mona@monahvid.dk eller ring tlf: 2126 6566
Jeg er kommet ret langt, og nu tror jeg, at jeg har fundet en struktur, der duer. Hele bogen brydes op igen, og sættes sammen på ny – og derefter kommer hele redigeringen (har I hørt om “Kill your dalings?” – måske bliver jeg nødt til at slette noget af det, som jeg selv synes er genialt).
Tålmodighed er en god ting, og jeg ville ønske, at man kunne købe det på flasker i Brugsen, men jeg ved jo godt, at ting tager tid – ikke mindst at skrive en bog, så jeg regner med, at bogen er klar i løbet af efteråret.
Men da jeg jo kender indholdet ganske godt, så tager jeg allerede nu ud og holder foredraget.
Skriv gerne til mona@monahvid.dk eller ring tlf: 2126 6566