Jeg solgte for nogen tid siden et maleri til en kvinde ca. 80 år. Forleden mødte jeg tilfældigt den ældre dame, og jeg spurgte, hvordan det gik med det nye maleri.
“Da jeg så dit maleri, fik jeg lyst til at have det – jeg mærkede en lyst til at se på noget NYT
Tanken blev hurtigt fejet væk, for jeg har rigeligt med malerier – ja, jeg er faktisk ved at afvikle – er ved at skaffe mig af med nogle af mine mange ting.”
Hvorfor “afvikler” du? spurgte jeg nysgerrigt.
“Ting siger mig ikke så meget som før. De er ikke længere så betydningsfulde for mig.
Jeg ved ikke om det er fordi jeg er ved at være gammel – har jeg ligesom fået nok?
Jeg hører til krigsgenerationen, hvor der var mangel på ting, og jeg hører jo til dem, der samlede udstyr.
Det har nok hængt ved, for min generation har altid skrabet til os. Vi målte og blev målt på, hvor pænt vores hjem var – i det hele taget blev vi vurderet efter, hvad vi ejede.
Det er ikke bare os krigsbørn, der har haft det sådan – sådan har det også været i generationerne, der fulgte efter. Ja, der er endda stadig mange, der knokler for at have “det rigtige hjem” – “den rigtige bil”- “de rigtige venner” og “gøre de rigtige ting.” At de dog gider!!!!
Jeg afvikler også, fordi der skal ikke være så meget for børnene at rydde op efter mig. Jeg forsøger at give ting videre til børn og især børnebørn. Men der er ikke ret meget, som de er interesserede i.
Undrer mig over, at de slet ikke kan se noget som helst i de ting, som jeg synes er smukke / værdifulde / er en del af historien.
I starten gjorde det ondt, når de sagde “nej tak.” Men jeg hører jo også fra andre ældre: “Børnene er ikke interesserede”
De skal også have friheden til at sige nej, selvom jeg også kan mærke vemod over ting, som slægter har kæmpet for at få og har passet på, ikke længere har nogen værdi
Dit maleri
Da jeg så dit maleri, mærkede jeg lysten til at se på det – mærkede lysten til at se på noget nyt!
Jeg sidder meget i min sofa – her sidder jeg og læser, ser TV, følger dagens og naturens gang gennem det store vindue. Lige ved siden af vinduet hænger et maleri, som jeg har haft i en menneskealder – men jeg ser det ligesom ikke mere.
Et eller andet sted så vidste jeg, at dit maleri ville give mig glæde – bringe lidt nyt ind i min dagligdag – og det gør det. Jeg bliver glad, når jeg giver mig mig tid og ro til at se på det.
Jeg er spændt på at høre børnenes reaktion – de er ikke vant til, at jeg længere bruger penge på ting.
Efter en lille pause fortsætter hun:
“Nej, jeg er faktisk ligeglad med deres reaktion – det maleri giver mig glæde og jeg havde brug for at se på noget andet. Det vidste jeg bare ikke, før jeg så dit maleri”
Her behøves vist ingen kommentarer om, hvad sådan en historie gør ved mig.
Vil du se lidt af mine billeder – se her
Du er også velkommen til at komme forbi og se dem i virkeligheden – ja, du kan endda få mulighed for at et maleri i dit hjem, før du beslutter dig for at købe det.