Første udkast til et kapitel i bogen: ”Du må LEVE med det” – kom endelig med jeres kommentarer.
Den kommende bog har sin egen side: https://www.facebook.com/Du-m%C3%A5-LEVE-med-det-112254387322617
Jeg gør det igen og igen: går over mine grænser.
De dage, hvor jeg har det godt, så kører jeg derudaf – det er så fedt igen at have energi, og der er så meget, som jeg gerne vil – og der er også en del ting, der ”trænger.”
Men næste dag så kommer regningen – totalt flad, måske med inflammation, og smerterne har nogle gange overtaget den plads, hvor energien var i går.
Det kan vare en eller flere dage afhængig af – ja, det ved jeg ikke engang helt præcist, hvad der gør forskellen: Er det størrelsen på overtrækket, altså hvor stort et overtræk jeg lavede på energikontoen? Er det afhængig af, hvor overaktivt mit immunforsvar er – det er sørme ikke altid lige let at gennemskue? Betyder det noget, hvis der samtidigt er vejrskifte i gang? …?
Jeg har ikke gennemskuet det – men ved, at jeg gør det igen og igen.
Skælder lidt med mig selv: ”Hvorfor lærer du det ikke? Du ved jo, at det vil ske”
Det kan være, fordi vores hjerne er fantastisk til at glemme f.eks. hvor ondt det kan gøre.
Det sidste sagde jeg en dag til min 28-årige behandler – hans kommentar kom prompte: ”Hvis det ikke var sådan, var der ingen, der fik mere end et barn.”
God pointe, unge mand!
Netværket advarer
Min nabo har set det for mange gange, når jeg overtrækker kontoen, og set hvordan jeg næste dag ligger der igen. Så hun siger ind imellem til mig: “Tror du ikke, at du lige skal passe lidt på?”
Helt ærligt, så bliver jeg irriteret på hende. Jeg har det jo ligesom Alfons Åberg: ”Jeg skal bare lige… ” men takker hende, mærker efter endnu en gang – og så stopper jeg.
Hun er ikke den eneste, der forsøger at råbe mig op.
Vælger nogle gange at lave overtræk
Nogle gange vælger jeg bevidst risikoen for at lave overtræk på kontoen f.eks. en mini-ferie eller en sammenkomst. Her laver jeg en vurdering på forhånd: ”Er dette så givende, at det er værd at ligge i sengen for i et par dage?”
Det gør det faktisk lidt lettere at ligge de dage bagefter – for jeg har jo bevidst truffet valget, at jeg ville løbe risikoen.
Jeg forsøger at spørge mig selv: er det et par dage på langs værd? Men ofte får jeg stadig gået for vidt
Andres erfaringer
Dette citat er fra Facebook, da jeg spurgte: Må I også have nogen til at bremse jer på de gode dage?
Det var faktisk ret befriende at læse, at andre også har svært ved ”at styre sig,” når de har det godt.
Ja !!! kender det alt for godt har heldigvis min meget tålmodige mand, der minder mig om, at jeg lige skal huske på om jeg også har overskud til at betale regningen bagefter…. det er så svært når det går godt, selv at sige stop i tide
Ja, selv efter mange år, “glemmer” jeg, at tage den med ro, og stoppe i tide. Men vi har jo så meget vi “gerne lige vil have ordnet”… Når der er så få af de gode dage… Men skønne er de
Kender det alt alt for godt, energiforvalte er heller ikke min stærkeste side.
Denne kommentar fik mig til at tænke, at jeg måske skal ansætte en indre energiforvalter – der lige kan hjælpe mig med at stoppe i tide – især da en anden skrev: Selv efter 30+ år Kan jeg ikke altid huske stopknappen. Det er blevet lidt bedre de sidste år.
At kunne stoppe i tide – især på de gode dage er vist en udfordring, som mange af os, ”der må leve med det,” har til fælles.
Er der nogen, der har beskæftiget sig med, hvordan man kan gøre?
Er der nogen af jer, der har nogle fif og gode ideer?
Så del dem endelig – vi er mange, der står og mangler det.
Så stillede jeg disse spørgsmål – og det er der kommet spændende svar på, som jeg skal have kombineret med mine egne erfaringer –
Det bliver næste afsnit