Godt nytår og velkommen til 2020.
Det bliver meget spændende, og der kommer til at ske store forandringer – og det vil kræve energi.
Derfor er jeg gået i gang med en energi-sparerunde!
Ikke bare på det ydre, men især på det indre plan:
Hvor er det, at jeg spilder min energi?
Jeg laver sikkert en stribe opslag med overskriften: “Spild af energi”
Hvis I vil være med, vil jeg nyde at læse om, hvordan I spilder jeres energi.
1. Spild af energi
Ét af de steder, hvor jeg spilder meget energi, er ved at jeg tænker hele tiden. Jeg er jo et meget mentalt menneske, så det kræver mere end 10 vilde heste at få mig til at holde kæft inde i mit hoved.
Så min første opgave bliver at træne stilhed indvendig.
(Har så sandelig lært at være stille i forhold til at handle.)
For mange år siden tegnede jeg denne og indrammede den – har tit overvejet at skifte tegningen ud, men den har overlevet, og nu får den opmærksomhed igen.
Rigtig godt nytår til et nyt og spændende årti.