Er tiden til, at disse ord skal forsvinde ud af dit og mit sprog:
– 2. generations-indvandrer
– 3. og 4. generationsindvandrer
– anden etnisk baggrund
– udenlandsk herkomst
– og mange andre ord (Nogle vil jeg slet ikke nævne)
Ord, som sætter i bås.
Folketingsvalget viste tydeligt, at flertallet af danskerne er trætte af den retorik, der har hersket i de senere år.
Men betyder det også, at du og jeg skal til at ændre vores måde at tale på?
Betyder det, at vi ikke længere vil opdele vores medborgere i “de” og “vi” ud fra, hvor de / deres forældre / deres bedsteforældre kommer fra?
Tante Berlinger går forrest
Forsiden fra Berlingske Tidende i går, og i den dobbeltsidede artikel bladet starter med at fremhæve den 25-årige dansker fra Snekkersten …
Først i fjerde spalte får vi at vide: “Hendes far er fra Nepal og bor i nepaletisk bjerglandsby.”
Berlingske skriver intet om “udenlandsk herkomst” eller lignende.
Selvfølgelig har vi en tendens til at blive voldsomt stolte, når en dansker klarer sig godt eller bliver fremhævet i udlandet – uanset “etnicitet.”
Men er det ikke en tendens i “vores nye tid”?
Hvad vil du sige fremover?
Det er dig og mig, der bestemmer, hvilken forandring vi vil gøre.
Nogle vil måske sige, at det betyder ikke så meget, hvad vi siger, men det er ikke korrekt: Ord er med til at skabe vores billede af virkeligheden.
Så stop mig på en kærlig måde, hvis jeg fremover af ren vane siger ting, der er med til at dele os op i “de” og “vi.”