Søndag morgen og hjemmepleje

Søndag morgen kl. 7:30 – jeg har haft en elendig nat med mange afbrydelser m.m., og nu kan jeg mærke, at jeg ville kunne sove. Det kan jeg ofte om morgenen, når natten ikke har været noget at skrive hjem om.

Men hjemmeplejen skal jo komme for at give mig tøj på, og hende, der kommer i dag kommer ofte meget tidligt. Hun kommer også hurtigere igennem opgaverne, ja, man kunne sige, at hun springer over, hvor gærdet er lavest: hvis jeg har tabt noget på gulvet, så samler hun det kun op, hvis jeg beder hende om det, når hun skal redde min seng, glatter hun kun glidelagnet, men retter ikke rullemadrassen, som bliver bulet, når jeg ligger uroligt (og det er ikke rart at ligge på noget bulet, når ens ryg er tossig).

Hov – Stop!

Gudskelov får jeg stoppet mig selv i min tankerække, jeg var jo ved at bygge modstand og irritation op overfor denne hjælper!
Fik trukket vejret dybt: det er min modstand mod, at jeg er nødt til at få hjælp, som jeg projicere over på en hjælper, som har fundet sin egen måde at overleve en travl hverdag på.

Hvad er jeg reelt træt af

Jeg er selvfølgelig træt af, at jeg ikke længere selv bestemmer, hvornår jeg skal op (jo indenfor en tidsramme, som hende i dag aldrig overholder). Træt af, at der hver dag skal komme en fremmed i mit hjem, men især træt af, at jeg ikke kan klare det selv.

Hvor var det godt, at jeg fik stoppet mig selv. Samtidig giver det mig forståelse for, hvorfor nogle borgere skælder deres hjælpere ud, og bruger meget tid på at brokke sig over den hjælp, som vi får.

Taknemmelighed

Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg kan få den hjælp! Selvom vi kan godt joke med, at hjemmeplejen har 3 minutter til at klæde mig på.

Jeg er, også denne morgen, imponeret over den usynlige hær, der hjælper mig og mange, mange andre.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.