”Den verden, vi har skabt, er et udtryk for vores tænkning.
Skal vi forandre verden, kan det kun ske ved at vi forandrer vores tænkning.”
Albert Einstein
Hold da op, hvor er det svært – altså at ændre vores tænkning. Og det er første nødvendige skridt for, at vi kan ændre vores vaner.
Vi har været igennem den mest fantastiske sommer – ikke bare i mands minde, men i det hele taget. Og det kan være svært ikke at se en sammenhæng mellem denne sommer og de klimaforandringer, der sker på vores lille blå klode.
De fleste er ved også, at klimaforandringerne skyldes, at vi driver rovdrift på den lille blå klodes ressourcer, og vi ikke er dygtige nok til i det mindste at genanvende vores affald.
Hvordan får vi skabt sammenhæng i vores tænkning imellem det, vi ved, der er brug for at gøres, og det vi gør?
Den 1. oktober fik vi en ny skraldeordning i vores kommune – en skraldeordning, der er et skridt på vejen til at mere af vores affald kan genanvendes. Vi har fortsat 2 skraldespande, men begge er delt op i 2 rum.
Det er et yndet samtaleemne – alle kan være med, for det er noget, der berører os alle.
Men snakken om skraldeordningen går for det meste på, at den er besværlig – og kan vi finde ud af det, og nytter det noget…
Nogle siger, at de bare gør, som de plejer. Andre siger, at det nytter ikke noget, for al skraldet bliver alligevel bare blandet sammen, når det er kørt væk. Der findes nok hundrede andre undskyldninger for ikke at omsætte vores viden og tanker om vores rovdrift på jorden til bare at gøre noget ved vores affald.
Det er så forbandet svært at få omsat de store tanker, som vi er så enige i, til at gøre dem til hverdagens handlinger.
Vi mangler ikke information om, hvordan vi overforbruger og forurener jorden: i marts har vi danskere brugt så meget af jordens ressourcer, og forurenet så meget, som jorden selv kan klare at balanceret sig overfor, så vi skulle egentlig stoppe med at forbruge/forurene i slutningen af marts. På verdensplan skal vi stoppe med at forbruge og forurene i august, hvis vores jord skal kunne holde sin balance.
Selvfølgelig bliver sådanne skræmmende oplysninger mødt med skepsis: Hvordan er det regnet ud? Og sådanne beregninger kan man slet ikke lave osv.
Beregningerne kan være forkerte, men hvis vi lytter til vores intuition, så ved vi godt, at det er nogenlunde sandheden. (Det sværeste er nok at kunne rumme, at vi er blandt de, der mest overforbruger jordens ressourcer, da vi i årevis er blevet bombarderet med, hvor langt fremme vi er i forhold til klimaet. Det er vist en flot indpakket illusion, som mange gerne vil sælge os)
Hvad kan vi gøre?
Vi har brug for de gode samtaler – ikke bare snik-snak, hvor vi taler hinanden efter munden, og hurtigt ryger med på den skeptiske vogn, men gode samtaler, hvor vi lytter til hinanden, og hjælper hinanden til at tænke og handle anderledes, hvor vi stiller spørgsmål, som giver mulighed for, at der bliver plads til at tænke anderledes.
Vi kan tale skraldeordningen op, eller vi kan tale den ned – og dermed er vi med til at skabe fremtiden, men hvilken ønsker jeg?
– og så er det én af måderne, hvor vi kan bidrage til, at FNs 17 verdensmål omsættes til praksis.
Også i min kommune har vi fået denne nye ordning. Og ja, vi har brug for dialog.
Jeg tror de fleste af os gerne vil være med til at gøre noget for vores lille blå klode.
Vi vil gerne efterlade den i god stand til vores børn, børnebørn /kommende generationer.
Vi skal tale op, omkring miljøet (og helt aktuelt den nye affalds ordning).
Vi skal give håb om at DU og JEG kan gøre en forskel. Væk fra dommedag og skræk kampagne – ind med lys, motivation og visioner.
Væk med tabeller, diagrammer og masser af tal og fakta vi ikke kan rumme – ind med små lavpraktiske tiltag, vi kan gå igang med Nu. Noget der relatere til vores nære miljø.
“mange bække små – gør en stor Å”
Tak for et godt oplæg, Marianne 😊 som du kan se er du ikke alene om at have noget på ❤️ om vores miljø 🌱