For 14 dage siden på vej over Fyn kom pludselig tanken: “Jeg skriver en bog om, hvorfor og hvordan verden er ved at forandre sig – og får fortalt meget af al din viden om transport på landet”
Jeg havde aftenen i forvejen besluttet, at nu var det slut med at arbejde i weekenderne, og hvis jeg nu skulle igang med at skrive bog, så …
Men det skal jeg, og det er min første rigtige bog. Har en gang skrevet en håndbog, som hedder “Systematisk og strategisk kompetenceudvikling på statslige arbejdspladser” eller noget i den retning, og meget af skriveriet fik jeg faktisk hjælp til.
I dag den 5. juli starter jeg

De forløbne 14 dage er blevet brugt til at vænne mig til tanken og tænke mange tanker, som er skrevet ned i en stor notesblok. Har været til sommertræf i forfatterforeningen StORDstrømmen – nu skal jeg jo have mig et netværk af forfattere. Det var utroligt spændende, så mange og så vidt forskellig måde at bruge sproget på fra salmedigter til krimiforfatter, fra fuldtids fagbogforfatter til de, der havde haft en bog inde i hovedet i mange år.

Mobilitet mellem ørerne – transport på landet
Sådan er arbejdstitlen, men den kan jo nå at ændres. Der har været mange overvejelser om indholdet:
En ting har været sikker, at det vigtigste med bogen er, at jeg får forklaret, så ALLE kan forstå, hvorfor verden forandrer sig så hurtigt.
Jeg har det selv sådan, at hvis jeg ved, hvorfor tingene sker, så er det lidt nemmere at kapere. Og vi kan jo alle mærke den stigende usikkerhed over alt det, som slet ikke længere er, som det plejer at være.
Vi kan også se det valg i Danmark og andre lande, at partier som Dansk Folkeparti og tilsvarende partier går frem, og alle undersøgelser peger på, at deres vælgere er de, der ikke ønsker forandring, og gerne vil kunne bibeholde livet, som det måske var for 20 år siden.
Beklager – det kan ikke lade sig gøre. Forandringshastigheden vil bare stige, og du kan ikke bare stå af – det vil for de fleste gøre livet meget besværligt og måske endda ubehageligt.
Og nej, jeg lægger mig ikke på knæ og tilbeder udviklingen – den har som alt andet her i livet sine gode og sine dårlige sider, men jeg ved, at hvis jeg vender ryggen til, så kommer den til at bestemme over mig, mens jeg har en chance – måske er den lille – for at være med til at forme mit liv, hvis jeg ser den i øjnene.
Det er det, som jeg vil invitere mine læsere med til.
Hvis du vil følge med i processen, så skriv dig op til mit nyhedsbrev monahvid.dk
Hav en herlig sommer – og jeg vil nyde at sidde ved tastaturet og skrive – enten her i UdviklingsHus Fuglebjerg eller et eller andet sted i sommerlandet – hvor livet fører mig hen.
Mona Hvid
mona@monahvid.dk
tlf 2126 6566
Hej Mona
Rigtig spænde, håber du en dag, for tid til at komme og sige Hej, i vores have på kvinder på tværs, mænd på langs. Møn
Der er der ro og stille og fugle fløjter…vi er bare så heltid, at vi har sted hvor vi kan være hele året…jeg vil ønske dig en fantastik sommer og ønske dig god skrive lyst..glæder mig til at følge med…knus Sanne
Mange tak, Sanne og I andre gode Kvinder på tværs og Mænd på langs på Møn. Hvis jeg ikke kommer før, så kommer jeg den 27. august, hvor jeg igen i år skal være konferencier på lokalscenen på Folkemødet på Møn den 27. august. Her vil også blive et tema om transport på landet.
Men det kunne da godt være, at jeg en dag, hvor vejret egner sig til det skal tage min kære computer under armen og sige hej, måske også få en snak med nogle af jer om de mange spørgsmål, der opstår, når man skriver en bog.
Herlig sommer til dig / jer.