“Small talk – den, der ligegyldige snak – det orker jeg ikke!”
Sådan tænkte jeg i rigtig mange år. Syntes at det var for dårligt, at man ikke kunne finde på at tale om noget, der indeholdt noget. Især at tale om vejret kunne få mig til at se mig omkring for at finde den hurtigste mulighed for at komme væk fra den “samtale”
Mit syn på samtaler om vejret ændrede sig totalt, da jeg i et par omgange var i Rumænien (underviste kommende “socialarbejdere”, der bl.a. skulle arbejde for de berygtede børnehjem). I Rumænien har man fastlandsklima – det betyder, at enten er det hunde-koldt eller stegende varmt – jeg lærte at svede med passende attitude, da jeg underviste i 36 gr i et stuvende fyldt lokale lavet i beton – og helt stillestående luft.
Ved ikke om den manglende mulighed for at tale om vejret er årsagen til, at indledning på samtaler i Rumænien kan tage timer, hvor man ikke bare spørger til hinanden, ægtefælle, børn, forældre, mostre/ onkler – og familierne er store og man skal jo ikke være uhøflig og glemme at spørge til sin grandkusines børnebørn! Nej, hvor jeg blev glad for, at vi altid kan snakke om vejret!!!
Small talk er vigtig kunnen
Det er faktisk så vigtigt, at flere virksomheder har betalt mig for at give enetimer til deres medarbejdere, så de kunne lære at smalltalke. De fleste har været virkelig dygtige eksperter, som virksomhederne nødigt ville undvære, men kunderne brød sig ikke om dem, følte sig ikke helt trygge ved dem. Disse eksperter kunne ikke tale om andet end det faglige, så der blev ikke tid til lige at fornemme hinanden og stemningen.
Small talk er for mennesker, hvad hundenes snuseri er for hunde
Med uforpligtende snak om vind og vejr / situationen vi er i / .. tester vi effektivt og ufarligt, om vi har lyst til at lære hinanden bedre at kende. Men husk at give lidt af dig selv – den anden skal jo også have mulighed for at “snuse” til dig.
Det betyder ikke, at du skal fortælle din livshistorie, eller noget andet meget interessant, man kan godt tale om disse neutrale emner og samtidig give noget af sig selv, ved at vise sin åbenhed, sin generthed, sende varme osv.
I DK ER DET HELT NORMALT AT VÆRE GENERT, NÅR VI MØDER FREMMEDE!
Generthed er faktisk noget, hvor vi danskere er gode til “at bære over” med hinanden, for det er en del af vores kultur – vi er ikke åbne overfor fremmede.
Det er ikke kun i fritiden, at der mangler netværkskompetencer
I mandags var jeg til en halv dags konference, hvor man sad ved runde borde med plads til 8.
Jeg har jo en radar ude for at se, hvordan der netværkes (lidt fagidiot har jeg vel lov af være) – og der blev stort set ikke netværket!!!
De fleste kom to og to, og havde så travlt med hinanden, at de ikke åbnede for snak med omgivelserne. Mændene, der kom alene, brugte pauserne med mobil-telefonen (et godt trick, hvis man ikke rigtigt kan lide at netværke – og der er jo altid nogen, som man kan ringe til). Kvinderne, der kom alene, var noget mere åbne, og det gav indsigt i verdner, som jeg slet ikke kendte – og jeg nåede også at hjælpe én med at finde den rette foredragsholder til noget, som hun var ved at planlægge.
Hvis jeg var chef og sendte nogle afsted til en halvdags konference, så ville jeg stille som krav, at de brugte pauserne til at snakke med andre – der er altid noget at hente.
Nå dette handler ikke om at netværke i arbejdstiden, men at gøre det i fritiden og smalltalk og netværk hænger sammen!
Hvis der er noget, du synes er svært eller du gerne vil lære om at small-talke, så skriv til mig – mona@monahvid.dk. (jeg ved faktisk ret meget om det – kan undervise en hel dag i det, så der er nok at tage fat på)