Kan vi netværke i fritiden?

At kunne netværke er en kompetence, der i dag er lige så vigtig som at kunne læse, regne og have grundlæggende it-kompetencer –  og det kan læres, ligesom andre kompetencer!

Men er vi opmærksom på vores evne til at skabe en ny kontakt, lukke nye ind, og husker vi på, hvordan vi vedligeholder kontakter? Jeg ser en stigende tendens til, at flere mangler disse evner.

Mit fokus blev flyttet fra prof til privat networking

Som virksomhedsleder igennem mange år har mit fokus været på networking i erhvervslivet. Her er der stadig mange, der netværker på den gamle måde, der groft sagt handler om at lukke andre ude, så vi kan dele udbyttet / goderne.

F.eks. er aktiviteten ved møder i nogle erhvervsforeninger mellem dem, der arbejder i samme branche eller med personer fra brancher, som man arbejder tæt sammen med. Her deles sidste nyt på markedet / udbud / om firmaer / personer (hvis det var kvinder, der gjorde dette, ville det kaldes sladder – her hedder det: at udveksle informationer) og der laves aftaler.

 Men i dag er er networking noget andet:  skaffe sig adgang til viden, kompetencer og ressourcer – og derfor også med nogen, der tænker anderledes end én selv. Så ens netværk udvides hele tiden med personer fra andre brancher, kulturer osv. for at få inspiration.

Senere blev jeg opmærksom på, at mange har brug for kompetencer til at netværke, når de overgår til den 3. alder. Rigtig meget netværk falder væk, når man forlader arbejdsmarkedet – det er ikke bare det sociale liv på arbejdspladsen, men du bliver heller ikke inviteret til konferencer, messer, kurser.

Derfor ændrede mit fokus sig til, hvordan man netværker i fritiden og blev opmærksom på, at disse kompetencer er i tilbagegang, hvilket der kan være mange årsager til.

 

En presset hverdag fortsættes med underholdning på TV og virtuelle medier

Det er nemmere at gå på Facebook eller se TV end at gå ud og møde mennesker, når man har klaret hverdagens opgaver.

”Mere end hver sjette menneske på kloden tjekker ind på det sociale netværk hver måned, halvdelen af dem besøger sitet dagligt og når de gør det, bruger de i snit 17 minutter”

Og de sociale medier er spændende, men kan ikke erstatte det fysiske møde – derfor er det vigtigt at træne vores evne til at skabe kontakt.

 

Vi tror, vi gør det!

De fleste af os spotter lynhurtigt om, der er nogen vi kender, når vi kommer ind i et lokale – og de fleste af os styrer direkte hen og taler med dem. Hvem sætter vi os ved siden af, når vi kommer til et arrangement?

Hvor opmærksomme er vi på, når der kommer nye til? Hvad gør du, når der står én helt alene og forsøger at se ud, som om hun ikke var der? Det gælder også par, når de flytter til en ny egn.

25 % flytter igen, inden der er gået 1-2 år! Det er ressourcespild, og mange områder har meget brug for tilflytterne. Forskning viser, at der primært er 4. grunde til genflytning:

  • Urealistiske drømme
  • Føler sig ikke taget imod
  • Ikke integreret i ”fællesskabet”
  • Savner familie og venner

Og jeg ville kunne fylde en hel bog med historier om, hvordan man ikke bliver taget imod i sit lokalområde eller i en forening f.eks. da jeg første gang mødte op som tilflytter til et arrangement, hvor man vil etablere et bylaug. Der var runde borde med plads til 8 – hvor jeg sad fint sammen med 7 andre. Det var først i slutningen af kaffepausen at min sidemand spurgte forsigtigt: Hvem er du? Ingen andre ænsede mig eller forsøgte at inddrage mig i dialogen.

Nu er der sikkert nogen, der kender mig, der tror, at det er løgn – Mona kan da ikke holde sin mund og lade være med at blande sig i debatten! Jo – jeg havde hørt så mange beskrivelser i mit arbejde med lokalområder om, hvor svært det kan være, og havde derfor besluttet, at jeg ville prøve at være den nye, møde åben – men ikke tage initiativet til kontakt. Behøver jeg at sige, hvor lidt velkommen jeg følte mig, og jeg kan godt forstå dem, der ikke møder op en anden gang.

 

Mange er slet ikke opmærksom på, at vi lukker nye ude – vi har jo så travlt med at få talt med dem, vi kender, og ”vi når jo ikke at få talt sammen i dagligdagen”. Dette er forståeligt,

– men jeg håber, at jeg har pirret din nysgerrighed, så du er mere opmærksom på, hvordan der tages imod nye i dit lokalområde / forening / til arrangementer m.m. og måske få lyst til at bruge din barnlige nysgerrighed og interesse for andre.

 

Hvis du har lyst til at læse flere af mine blogindlæg om networking, investering i den 3. alder, samfundsspørgsmål – så kan du tilmelde dig nyheder her

hilsen

Mona

.

 

 

 

 

 

 

 

 

2 tanker om "Kan vi netværke i fritiden?"

  1. Hvor er det godt, at du skriver om disse emner, Mona! Kender du bogen om “Borgerlyst”, der udkom for nylig? Her fortæller de bl.a. om samtalesaloner og om værdien af det gode værtsskab – at værten tager sig godt af de nye og sørger for at sætte dem sammen med nogle, de kan snakke med.

    • Tak for din kommentar/inspiration, Ivan. Jeg har hørt om bogen, men endnu ikke læst den. Og mentalt skal vi have udbredt begrebet “det gode værtsskab” til ikke bare at handle om det, der foregår hjemme hos os selv, men også være parat til at tage det i det offentlige rum. Det vil jeg en dag lave et blog-indlæg om.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.