Den venlige modtagelse = markedsføring

Hvad husker du fra ferieturen, indkøbsturen, “søndagsturen” – og hvad er det du fortæller, som er interessant at høre om?

Det er svært at beskrive en naturoplevelse, eller en kulturoplevelse, så lytteren kan få fornemmelsen af det helt særlige, men fortællingen med mødet med andre er lettere at gå med i – uanset om det er den dårlige eller gode historie!!!

Vi har haft en dejlig ferie, hvor vi har set så meget – men når jeg fortæller om min ferie, er det meget kort om det vi har set, men historierne og oplevelserne med de mennesker vi har mødt og deres modtagelse af os, bliver lyttet til.

I får lige en af favorithistorierne fra ferien:

Efter nogle dage i Tyskland, hvor vi som sædvanlig kun mødte venlighed, hjælpsomhed, imødekommenhed, interesse, var vi spændt på at køre ind i Frankrig.

Søren talte om, hvorvidt de nu også var så arrogante og højrøvede, som de har ry for, og jeg havde også mine overvejelser om, hvordan det vil gå med sproget: mit fransk er mildest talt rustent  for ikke at sige næsten ikke eksisterende (goddag, farvel, undskyld, jeg kan ikke tale fransk og den slags) og Søren kunne intet fransk, da vi passerede grænsen.

Vi valgte den sikre model: kør til turistkontoret og få hjælp til at finde et overnatningssted- GBS blev sat til denne, og jeg gik på turistkontoret – der var FLYTTET.

Sagde til 3 unge, at jeg ikke kunne tale fransk, om de kunne tysk eller engelsk. De fnisede og pegede på hinanden for at få den anden til at kaste sig ud i det, da en ældre dame, der stod bag mig, forsigtigt sagde: “Ich spreche ein bisschen Deutsch.” Forklarede så, at jeg skulle gå i den retning, og derefter til højre, og derefter lige ud og så til venstre, og der var turistkontoret.

Jeg takkede og drog afsted. Da jeg kom til et sted med 4 veje, standsede jeg op, og overvejede. Så lød den forsigtige stemme bag mig “Gerade aus”

Damen og hendes mand og deres lille sorte puddel var fulgt efter, og nu gik damen op ved siden af mig, og det blev mest til at smile til hinanden – for det var kun en bisschen Deutsch hun kunne.

Da turistkontoret var i sigte, sagde jeg mange tak (på fransk) og dame, mand og hund vente om og gik tilbage!!

Turistkontoret blev klaret på engelsk, kom ud med en folder med overnatningsmuligheder.

Havde set nogen komme gående med “franske armhulebrød” som Søren kalder det (I kan selv gætte hvorfor, hvis I kan se for jer, hvordan en franskmand bærer sit lange brød). Fandt bageren og bestilte “une baquette” og den tog bagerjomfruen og så sagde hun frygtelig meget og hurtigt på fransk. Jeg fik fluks fat i nødhjælpskassen: ” Je ne parle pas français.” Om jeg kunne tysk, og hun kunne hjælpe med andet, og det kunne også være at jeg havde noget at spørge om!  Hvad siger I så – er det ikke turistservice?

Hvor kunne vi købe ost? Fromageriet lå lidt frem og så til venstre og ved parkeringspladsen lå det over til højre. Jeg takkede, gik tilbage til Søren med brødet, og vi bevægede os ud for at finde fromageriet, men det var ikke så nemt.

Vi havde næsten opgivet at få god fransk ost den første aften, da jeg spurgte en kvinde, der kom gående med sin lille søn. “Det er ikke så let at finde” sagde hun på tysk og hev en blok op af tasken, som hun rev et ark af, og tegnede vejen.

Om hun også kendte et godt lille hotel, det må godt ligge lidt ude på landet? Ja, det gjorde hun og vendte papiret og begyndte at tegne – det lå 12 km udenfor byen. Om hun ville vise os det på kortet, som vi havde i bilen,og som stod næsten lige ved siden af. Selvfølgelig ville hun det, og da det var sket, hev hun sit visitkort op af tasken: “I kan bare ringe dag og aften, hvis I har brug for hjælp eller at få oversat noget”

Der stod vi og var helt overvældet – og da vi kom hjem sendte jeg en takkemail, og vi er nu venner på Facebook, og drøfter landdistriktsudvikling i Frankrig og Danmark på mailen.

Hun og de øvrige venlige, hjælpsomme franskmænd gør, at et par fordomme er forsvundet, og vi igen tager til Frankrig og vejen går nok forbi Haguenau.

Venlig hjælpsomhed, at turde give lidt mere end forventet er den bedste markedsføring – både overfor turister, tilflyttere, nye kolleger osv. – men som min søn siger: “Det er noget, der skal trænes”

Alt var udsolgt på det lille hotel i den charmerende landsby, men det er en helt anden historie.