Om at skrive nyhedsbreve
Jeg har skrevet i hundredvis af nyhedsbreve i mit liv – nyhedsbreve i foreninger, nyhedsbreve om næste skridt i personaleudviklingen i virksomheder, nyhedsbreve om hvordan kvinder kan blive bedre til at arbejde sammen, nyhedsbreve om hvor langt er vi nået i de utallige projekter, som jeg har deltaget i som konsulent / projektleder.
Og nu har jeg været på kursus i det “Sådan skriver du gode nyhedsbreve – der sælger”
– det dyreste kursus, jeg har været på i mit liv! Det var fantastisk – og aldrig har jeg været sammen med så mange 10 cm høje hæle en ganske almindelig torsdag.
Christina Klitsgård og Mette Holbæk gav med stor professionalisme, engagement og autenticitet så meget inspiration, tog fat på vores ømme tæer, og dem er der sørme mange af, selvom jeg går i flade sko!
Det er lykkedes med hjælp fra min gode IT-support at få installeret program til håndtering af nyhedssider på både Landlivs og min egen hjemmeside,
Starter med at lave nyhedsbreve til Landliv – der er så meget viden, der må deles!
Der skulle laves maillister, som programmet kan bruge, og jeg skal jo være sikker på, at nogen vil modtage nyhedsbreve, har sendt forespørgsler ud.
Sikke en fornøjelse at åbne min mailboks lige siden: mange skriver til mig, at de gerne vil modtage nyhedsbrevet ofte sammen med en varm hilsen eller en nyhed, og når der kommer besked fra “nyhedsbrev-systemet”, slutter hver mail med
” Feels good to be loved” – hvad siger I så?
Har jeg gået og brygget på det nyhedsbrev inde i mit hoved i nogle dage, og til morgen skulle det skrives.
Ups! Så kom den første blokering.
Hvordan var det nu man skulle begynde? Med noget personligt, så man bød læseren indenfor!
Jeg var i fuldt sving med at skrive fakta, fakta – sat op systematisk, som var det en direktion jeg skrev til.
Mens jeg stod i kø i Netto kom indledningen.
Måtte skynde mig hjem, for jeg havde hverken blok eller blyant – ej heller min iPhone, som min mand ellers mener, at jeg er helt uadskillelig fra. – De sidste indkøb må vente til en anden dag
– indledningen kom på plads. Selvom jeg ikke fulgte det sidste gode råd om indledningen:
“Husk altid at tease din læser allerede i indledningen…. og slut indledningen med at give læseren overskriften på din historie”
Næste stop-klods
Hvordan hulen kan man skrive noget, der maksimalt må tage 5 minutter at læse og man samtidig skal have skabt motivationen hos læseren, så emnet netop er vigtigt for dem?
Det ser vi på i det næste nyhedsbrev – besluttede den praktiske og pragmatiske side af mig
Næste brøler!
” Kun 1 hovedhistorie i hvert nyhedsbrev” lød budskabet igen og igen på kurset.
Beslutter mig for at lave den brøler i Landlivs nyhedsbreve – for der er flere budskaber hver gang, men har dog lært noget: jeg begrænser mig til 2!
Så går det derudad ….
Indtil jeg kan mærke det næste vink fra kurset – det kommer som en vognstang: jeg skriver jo som jeg har lært, at man skal – officielt og informativt…. Og ret så kedeligt!
Nå ja, det er måske ikke så nemt at finde en form – skal finde en tone, der passer til dem jeg skriver til.
Der må en pause til – den har jeg så brugt til at skrive denne blog om, om hvordan det er at skrive nyhedsbreve, når man lige har været på kursus.
Og mens jeg har skrevet dette, har jeg besluttet:
Hvis ikke hele weekenden skal bruges eller nyhedsbrevet først skal komme ud til sommer, så må jeg acceptere, at jeg tager tid at bruge det i praksis, som jeg blev inspireret til på kurset.
Hov forresten: Hvad er det altid jeg starter mine egne kurser med?
Du lærer ikke noget på dette kursus, du kan blive inspireret til at gå hjem og øve dig, og så lærer du det hen ad vejen
og læserne bærer forhåbentligt over med mig – de har formentlig ikke alle været på kursus i at skrive nyhedsbreve!