Ældre: Hvor bliver tiden af? (1)

Jeg hører så tit, ældre siger: ”Hvor flyver tiden dog af sted?” ”Du skal vide, at tiden går hurtigere og hurtigere, jo ældre du bliver”
Nogle siger det med glæde, mens andre er kede af, at det er jul, før de har nået at trække vejret, mens de sad og nød en lun sommeraften.

Hvad er det, der gør det?

Er det fordi tempoet er blevet sat så meget ned?

Vi kender det godt fra slutningen af ferier, hvor man er kommet så langt ned i tempo, at man ikke når at blive færdig med morgenbordet og avisen, før vi skal have aftensmad.

Kan huske, da min svigermor gik fra at have fuldtidsjob, ekstra bijob, formandsposter i bestyrelser, servicerede flere af de ældre i nabolaget, samt passede sin store ejendom. Kort tid efter, at hun var blevet pensionist:  så havde hun travlt, hvis hun en dag skulle til købmanden og købe en pakke rugbrød og en bøtte russisksalat.

Er det, fordi vi nødig vil kede os?

Det har i vores kultur lavstatus, at man keder sig – det er også møj kedeligt, men utroligt sundt.
Og det er højstatus at have forbistret travlt, også blandt mange af os, der har al tiden til vores disposition.

  • Vi fylder kalenderen ud med alle mulige og umulige opgaver:
    besøg vi egentlig ikke gider
  • inviterer igen – selvom vi ikke har armene over hovedet af bare glæde og jubel
  • fortæller igen og igen, at vi skal også have gjort ditten eller datten i hus/have

og stresser hele tiden os selv (og måske også vores omgivelser) med at fortælle om alt det, vi skal nå.

Ting tager den tid, man har.

Vi kender det fra arbejde, eller underholdningsudsendelser i TV, at får man en opgave og en tidsfrist, så når vi det (som regel).

Og vi kender de opgaver derhjemme, der tager uger og måneder, fordi der er ingen deadline, og det har vi jo ofte ikke som pensionister.

Jeg er meget opmærksom på, at jeg ikke får de få opgaver, som jeg har, til at udfylde unødigt tid. For jeg vil en dag risikere at må sige nej til noget, der er spændende, fordi jeg har fået dagen til at gå ved at bruge mere og mere tid på hverdagsopgaverne.

Eller er det fordi livet er blevet en rutine?

Hvis dagene er ens og vi oplever dem ens, så får tiden ikke en chance for at markere sig og vise, hvordan den går.

Et godt eksempel på det modsatte er: Man har været på en tur med 2 overnatninger. På vej hjem fortæller vi hinanden, at det er da utroligt så meget, som vi har oplevet, og det føles, som havde vi været af sted i næsten en uge.

Rutiner er tryghed, og det kræver ikke så meget, man behøver faktisk slet ikke lægge mærke til dem.

Vil meget gerne have flere bud på, hvorfor tiden går så stærkt, når man bliver ældre!

 

(og en gang vil jeg skrive om, hvad man evt. kan gøre ved det, men det må I lige vente lidt med)

Senioriværksætter – er det så let?

Måske fik jeg det til at lyde for nemt i P4 den 24.10.2018, da jeg talte om at blive senioriværksætter.

Men det skyldes, at jeg har en grundlæggende holdning, at alt i livet er som et eventyr:

Først bliver man draget til at gå ud af sin komfortzone, så tvivler man, men så tager man sig sammen.
Drager af sted, i starten går det måske let. Men så kommer der udfordringer, der gør, at man tvivler, og overvejer at vende om. Men fortsætter, fordi man opdager en hjælp fra uventet kant, og drager videre.
Indtil man kommer til det punkt, som jeg kalder ”selvmordspunktet”, når jeg laver projekter: Man tænker: hvorfor hulen har jeg nogensinde begivet mig ud på denne rejse? Det her er jeg ikke dygtig nok til. Jeg er træt og jeg giver op!
Men så kommer der igen en blid vind eller en anden ”hjælper” og man går videre, indtil man har fundet løsningen og ”kan leve lykkeligt til deres dages ende”

Det vil sige, at i det virkelige liv, så venter nye eventyr, og man drager ud igen.

Selvfølgelig er der besværligheder

men når man har den frihed, som man har som senior, hvor den grundlæggende økonomi for de fleste er i orden, så er det ikke så svært at starte selvstændig virksomhed.

Det er nemt at blive iværksætter i DK

Danmark er et af de lande i verden, hvor det er nemmest at blive selvstændig, og antallet af senioriværksættere stiger voldsomt – og voldsomt er endda ikke overdrevet. Der er så mange, der oplever, at de har meget mere i sig, når pensionsalderen er nået, at de må noget mere.
En havde været pensioneret i 1,5 år, da han hørte mit foredrag “Iværksætter på fuld eller deltid” – han skrev 2 måneder efter, at nu havde han åbnet en virksomhed med cvr.nr. og forretningsplan, revisoraftaler og hele dynen.
(Du behøver først at få et cvr.nr. hvis du har en omsætning på over kr. 50.000 på 12 mdr., men selvfølgelig skal du indberette indtægt. En forretningsplan kan findes i mange udgaver, men 1 side kan være nok, hvor du lige gør dig klart: Hvad du vil? Hvordan? og især hvorfor vil du? (det skriver jeg mere om en anden dag)

 

Det kræver mod, og nysgerrighed

Og ikke mindst lysten til at vænne sig til at tænke anderledes, for det gør man som iværksætter. Det kræver også lysten til at lære noget nyt. Det er en rigtig win-win, da den bedste måde at holde hjernen i form, er ved at lære noget nyt, meget gerne noget, der ligger langt fra, hvad man tidligere har lært.

Nej, vi bliver ikke dårligere til at lære med alderen, før vi bliver rigtig gamle, men vi har sværere ved at skifte læringsstil.

Hent inspiration “50+ og nystartet”

Abelone Glahns bog: ”50+ og nystartet” var med i studiet, for at jeg ville anbefale den, men det nåede jeg ikke.

Bogen har en rigtig god indholdsfortegnelse, så du kan finde netop de afsnit, som du gerne vil læse. Den har også en hjemmeside, hvor du kan få inspiration www.50plusognystartet.dk

Mona Hvid
tlf 2126 6566
mona@monahvid.dk

Den 25.oktober 2018

 

Vi skaber fremtiden – apropos en ny skraldeordning

”Den verden, vi har skabt, er et udtryk for vores tænkning.
Skal vi forandre verden, kan det kun ske ved at vi forandrer vores tænkning.”
Albert Einstein

Hold da op, hvor er det svært – altså at ændre vores tænkning. Og det er første nødvendige skridt for, at vi kan ændre vores vaner.

Vi har været igennem den mest fantastiske sommer – ikke bare i mands minde, men i det hele taget. Og det kan være svært ikke at se en sammenhæng mellem denne sommer og de klimaforandringer, der sker på vores lille blå klode.

De fleste er ved også, at klimaforandringerne skyldes, at vi driver rovdrift på den lille blå klodes ressourcer, og vi ikke er dygtige nok til i det mindste at genanvende vores affald.

Hvordan får vi skabt sammenhæng i vores tænkning imellem det, vi ved, der er brug for at gøres, og det vi gør?

Den 1. oktober fik vi en ny skraldeordning i vores kommune – en skraldeordning, der er et skridt på vejen til at mere af vores affald kan genanvendes. Vi har fortsat 2 skraldespande, men begge er delt op i 2 rum.

Det er et yndet samtaleemne – alle kan være med, for det er noget, der berører os alle.

Men snakken om skraldeordningen går for det meste på, at den er besværlig – og kan vi finde ud af det, og nytter det noget…
Nogle siger, at de bare gør, som de plejer. Andre siger, at det nytter ikke noget, for al skraldet bliver alligevel bare blandet sammen, når det er kørt væk. Der findes nok hundrede andre undskyldninger for ikke at omsætte vores viden og tanker om vores rovdrift på jorden til bare at gøre noget ved vores affald.

Det er så forbandet svært at få omsat de store tanker, som vi er så enige i, til at gøre dem til hverdagens handlinger.

Vi mangler ikke information om, hvordan vi overforbruger og forurener jorden: i marts har vi danskere brugt så meget af jordens ressourcer, og forurenet så meget, som jorden selv kan klare at balanceret sig overfor, så vi skulle egentlig stoppe med at forbruge/forurene i slutningen af marts. På verdensplan skal vi stoppe med at forbruge og forurene i august, hvis vores jord skal kunne holde sin balance.

Selvfølgelig bliver sådanne skræmmende oplysninger mødt med skepsis: Hvordan er det regnet ud? Og sådanne beregninger kan man slet ikke lave osv.

Beregningerne kan være forkerte, men hvis vi lytter til vores intuition, så ved vi godt, at det er nogenlunde sandheden. (Det sværeste er nok at kunne rumme, at vi er blandt de, der mest overforbruger jordens ressourcer, da vi i årevis er blevet bombarderet med, hvor langt fremme vi er i forhold til klimaet. Det er vist en flot indpakket illusion, som mange gerne vil sælge os)

Hvad kan vi gøre?

Vi har brug for de gode samtaler – ikke bare snik-snak, hvor vi taler hinanden efter munden, og hurtigt ryger med på den skeptiske vogn, men gode samtaler, hvor vi lytter til hinanden, og hjælper hinanden til at tænke og handle anderledes, hvor vi stiller spørgsmål, som giver mulighed for, at der bliver plads til at tænke anderledes.

Vi kan tale skraldeordningen op, eller vi kan tale den ned – og dermed er vi med til at skabe fremtiden, men hvilken ønsker jeg?

– og så er det én af måderne, hvor vi kan bidrage  til, at FNs 17 verdensmål omsættes til praksis.

 

 

 

Dagens lektie: Lær at kede mig – kap 1

Kedsomhedens lektie bog 1. kapJeg har ikke helt styr på teknikken, men du vil ikke fremover få dette tilsendt min Kedsomhedsskole, som et nyhedsbrev. 


Nyhedsbreve er forbeholdt, når jeg arbejder. 


Vil du følge “Kedsomhedsskolen”  –  så er det blogindlæg, som jeg deler på  Facebook: https://www.facebook.com/mona.hvid


“Mona, du må lære at kede dig. Så snart din sygdom giver dig det mindste overskud, så omsætter du til at tænke på din virksomheds fremtid. Du må give dig selv opgaven at lære at kede dig – og så kan du skrive om det, men kun i 7 minutter om dagen”

– og det kommer fra en veninde, der har 3 x “ild i R… ” ift, hvad jeg har. Hun er altid til en masse spændende arrangementer, laver business, rejser … og først på det seneste er hun begyndt at synes, det er dejligt at være i sit eget selskab og lave ingenting.

Men hun har jo ret. Jeg er syg og har været det i flere måneder – er ved at blive udredt, men meget tyder på, at jeg har Lupus – en auto-immun sygdom, så jeg må fremover ikke stresse eller gøre andet, der kan aktivere mit immun-forsvar. Måske kan jeg komme i behandling i slutningen af måneden, men lægen fortalte mig i går, at det tog 2-4 måneder før medicinen var kørt ind og virkede.

Halleluja, jeg er så træt af at lave ingenting, ikke have kræfter til noget som helst og bare være træt, træt, træt.

Så nu skal jeg lære at kede mig!
Hold da helt moule – jeg elsker at få ting til at ske, nyder at være i gang, lave noget, gøre en forskel.
Min slægt har altid sat en dyd i at arbejde – ja, helst knokle, og lediggang er roden til alt ondt. Det passer jo også med vores protestantiske kultur, hvor vi helst skal arbejde i vores ansigts sved.
. og jeg elsker at arbejde, har altid gjort det, nogle vil kalde mig arbejdsnarkoman. Det giver mig både leg og læring, som ifølge Den store danske Ordbog er forskelligt fra at arbejde.

Jeg går i gang med projekt: Jeg keder mig – for nu er de 7 minutter gået

Der skrives så meget om den teknologiske udvikling, men jeg kan ikke overskue det

Hvad kommer alt det nye til at betyde for mit liv, vores families liv, mit arbejde og der hvor jeg bor?

Det er der ingen, der kan svare på – men jeg vil prøve at sætte alt det nye i relation til dagligdagen – få det ned i øjenhøjde, så det er til at forholde sig til.

Faren er, hvis du står af

Mange siger, at de må stå af, for de kan slet ikke overskue det – og det er farligt, for så er der andre, der kommer til at bestemme.

Du kan ikke bestemme, om du vil den teknologiske udvikling eller ej, men med nysgerrighed kan du opdage mulighederne, og råbe vagt i gevær, når der bliver for megen overvågning m.m.

Der er en stor gruppe af seniorer, der giver op, men især seniorer vil blive udsat for rigtig meget velfærdsteknologi –  Jeg vælger at reagere, som jeg gør med opvask: Det skal gøres, så kan jeg lige så godt nyde det.

Det kan du sagtens sige: Du ved noget om

Min historie er, at min søns far er it-nørd, så da han endelig havde fået slæbt mig hen til computeren, så lærte jeg at bruge mails, skrive tekster og kunne også se fordelen ved at søge på nettet. Da vi flyttede fra hinanden, blev jeg direktør i en virksomhed med en it-afdeling med 3 knald-hamrende dygtige it-folk, der var skrappe til at høre, hvad jeg gerne ville have lavet.

I 2011 gik jeg solo – og så sad og jeg så på min pc, og tænkte nu har du to muligheder: “Køb dig fra alt det der med it,eller bøj nakken og gå i gang!” Og jeg valgte det sidste – – havde vist ikke råd til det første, men også fordi jeg kunne fornemme, at det teknologiske tog bare ville komme til at køre stærkere og stærkere.

I starten syntes jeg ikke, at det var nogen fest – og hvor har jeg bandet og svovlet mange gange, og følt mig så DUM. Samtidig me har jeg præparerede mig selv til at synes, at det var spændende, og i dag bander jeg også en gang imellem, men nu har jeg den nysgerrighed, der gør,  at det er sjovt.

Selvom du ikke vil være it-nørd, kan du godt have glæde af alt det nye

Det er dagens gode budskab – it bliver nemmere og nemmere med tiden – den selvkørende bil kan vi alle snart køre i – max 4-5 år.
Vi behøver ikke at eje den, for det bliver også nemmere og nemmere at dele ved hjælp af teknologien – så vi taler til vores telefon og bestiller en bil. Når den kommer låser du den op med din telefon.

og nej, du skal ikke til at programmere den. Du fortæller den, hgoogle-bil_400vor du vil hen, om du vil hurtigst muligt der hen, eller du gerne vil køre ad en bestemt rute. Når du kommer frem, fortæller du bilen om den skal vente på dig, eller den køre videre.  Betalingen er automatisk trukket fra din konto. Og den vil sladre, hvis du glemmer noget i bilen – også is-papiret.

Og nej, det er ikke langt ud i fremtiden – det sker allerede i dag i USA, hvor man kan bestille en Ubertaxa på denne måde og et sted i England.

Teknologien er et af de områder, der for alvor ryster og rykker lidt på fundamentet og skaber nye vilkår for mennesket.

 

Derfor er jeg i gang med bogen: Fremtiden på landet – Vi bestemmer selv.

Når jeg skriver om landet, så er det fordi jeg har mere forstand og forestillingsevne om livet på landet og i de små byer, end i storbyerne.

Er der noget, som du især synes, at jeg skal skrive om?

Mona Hvid mona@monahvid.dk tlf: 2126 6566

 

Mobilitet mellem ørerne inspirerer til bog

For 14 dage siden på vej over Fyn kom pludselig tanken: “Jeg skriver en bog om, hvorfor og hvordan verden er ved at forandre sig – og får fortalt meget af al din viden om transport på landet”

Jeg havde aftenen i forvejen besluttet, at nu var det slut med at  arbejde i weekenderne, og hvis jeg nu skulle igang med at skrive bog, så …

Men det skal jeg, og det er min første rigtige bog. Har en gang skrevet en håndbog, som hedder “Systematisk og strategisk kompetenceudvikling på statslige arbejdspladser” eller noget i den retning, og meget af skriveriet fik jeg faktisk hjælp til.

I dag den 5. juli starter jeg

Så er notesbogen klar og jeg har varmet fingrene op til at komme i gang med bogen

Så er notesbogen klar og jeg har varmet fingrene op til at komme i gang med bogen

De forløbne 14 dage er blevet brugt til at vænne mig til tanken og tænke mange tanker, som er skrevet ned i en stor notesblok. Har været til sommertræf i forfatterforeningen StORDstrømmen – nu skal jeg jo have mig et netværk af forfattere. Det var utroligt spændende, så mange og så vidt forskellig måde at bruge sproget på fra salmedigter til krimiforfatter, fra fuldtids fagbogforfatter til de, der havde haft en bog inde i hovedet i mange år.

Til sommertræf i forfatterforeningen

Til sommertræf i forfatterforeningen

Mobilitet mellem ørerne – transport på landet

Sådan er arbejdstitlen, men den kan jo nå at ændres. Der har været mange overvejelser om indholdet:

En ting har været sikker, at det vigtigste med bogen er, at jeg får forklaret, så ALLE kan forstå, hvorfor verden forandrer sig så hurtigt.

Jeg har det selv sådan, at hvis jeg ved, hvorfor tingene sker, så er det lidt nemmere at kapere. Og vi kan jo alle mærke den stigende usikkerhed over alt det, som slet ikke længere er, som det plejer at være.

Vi kan også se det valg i Danmark og andre lande, at partier som Dansk Folkeparti og tilsvarende partier går frem, og alle undersøgelser peger på, at deres vælgere er de, der ikke ønsker forandring, og gerne vil kunne bibeholde livet, som det måske var for 20 år siden.

Beklager – det kan ikke lade sig gøre. Forandringshastigheden vil bare stige, og du kan ikke bare stå af – det vil for de fleste gøre livet meget besværligt og måske endda ubehageligt.

Og nej, jeg lægger mig ikke på knæ og tilbeder udviklingen – den har som alt andet her i livet sine gode og sine dårlige sider, men jeg ved, at hvis jeg vender ryggen til, så kommer den til at bestemme over mig, mens jeg har en chance – måske er den lille – for at være med til at forme mit liv, hvis jeg ser den i øjnene.

Det er det, som jeg vil invitere mine læsere med til.

Hvis du vil følge med i processen, så skriv dig op til mit nyhedsbrev monahvid.dk

Hav en herlig sommer – og jeg vil nyde at sidde ved tastaturet og skrive – enten her i UdviklingsHus Fuglebjerg eller et eller andet sted i sommerlandet – hvor livet fører mig hen.

Mona Hvid
mona@monahvid.dk
tlf 2126 6566

Netværk er nøgleordet i mit virke

Kender I det, at I sidder bare nyder foråret, så pludseligt kommer der en indsigt – et AHA, som man bliver meget overrasket over, men som er den største selvfølgelighed?

Det oplevede jeg i går, da jeg kørte af ved Maribo-søerne i det smukkeste forårsvejr, hvor jeg var så optaget af lys, farver og al den skaberkraft, som foråret viser os – på vej til at besøge mine forældre.  Midt i al denne idyl stod det pludselig lysende klart:
NETVÆRK ER NØGLEORDET I ALT, HVAD DU LAVER!

Hvor kom det fra? Hvis jeg ikke havde været alene i bilen, havde jeg nok vendt mig om for at se, hvem der sagde det.

Din virksomhed stritter i mange retninger:

Når man ser min virksomhed udefra, så stritter det i mange retninger:

– netværk af mikrovirksomheder
– hvordan skaber vi bedre transport på landet
– projekterleder i UdviklingsHus Fuglebjerg, hvor vi skal arbejde sammen på tværs af offentlig virksomhed, mikrovirksomheder og lokalsamfundet
-højskole i juli for SamfundsNybyggere
– uddannelse for netværksdrivere
-foredrag om Iværksætter på fuld eller deltid
– overgangen til den 3. alder og livet som senior
– undervise og foredrag om, hvordan du lærer at netværke i fritiden og som professionel.

I kan godt se, at det stritter, men når du ser efter, så handler det alt sammen om at få bragt folk sammen på tværs, få skabt relationer – også nogle nye, så man kan få brudt sin vanetænkning og få øje på nye muligheder.

Det er som at vinde i lotto

Det er som at vinde i lotto at se sådan en sammenhæng – for nu bliver det lettere at formidle, hvad jeg laver (selv min mand og min søn har svært ved det) og få revideret min hjemmeside.
Men det bliver ikke i dag for da skal jeg have arrangeret møder med lokalområderne i Billund Kommune til næste uge, hvor vi skal finde nye måder at løse transportudfordringerne på landet,
og det bliver heller ikke  i morgen for da skal vi lave TV om UdviklingsHus Fuglebjerg, og jeg skal senere have møde med en kommune om deres landdistriktsudvikling
og det bliver heller ikke i overmorgen, for da er jeg inviteret i Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer for at drøfte: Hvordan udnytter vi landdistrikternes erhvervspotentiale i landdistrikterne
torsdag er der konfirmation
men jeg vil love mig selv, at det bliver forholdsvis snart.

Og det bedste af det hele: jeg synes, at jeg har det mest spændende job, der findes, og jeg får forærende inspirationen fra den ene opgave til den anden.

Hav en fantastisk forårsdag – måske kan en fordybelse i nydelsen også bringe AHA-er til dig.

Forårshilsen
Mona Hvid

P.S:  mit næste offentlige kursus er den 17. september kl. 10-16: Lær at netværke.
mona@monahvid.dk
tlf: 2126 6566
UdviklingsHus Fuglebjerg, Byagervej 1,1, 4250 Fuglebjerg

Jeg vil gerne kunne ….

Har du det som mig, at der er nogle, måske mange ting, som du gerne vil, som du ikke kan?

Denne smukke morgen, hvor sneen daler så smukt, har jeg siddet og tænkt lidt over det, og er kommet frem til to erfaringer, som jeg vil dele med jer.

1) Er det bare tankespin, som du spilder din tid med?
2) Gør det – øv dig 15-30 minutter HVER dag

“Jeg vil gerne kunne spille på klaver”

Det har jeg sagt, siden jeg var barn, og det stoppede bræt, da der flyttede 3 orgler ind sammen med min søns far. Han var organist, havde spilleelever.

Så sagde jeg det aldrig mere, for nu opdagede jeg, at jeg gerne ville kunne spille på klaver, men det betød ikke, at jeg ville lære at spille klaver.

Betyder det noget, at jeg går og siger sådan noget til mig selv

Hvorfor dog det, det er jo bare tanker?
Tanker er ikke toldfrie, og de præger os mere, end de fleste af os er bevidste om.

Forestil dig, at Marie med jævne mellemrum går og siger eller tænker: Hvor ville jeg gerne kunne synge, male, regne, lave god mad, skrive, snedkerere ….
For nogle vil det være med til at reducere Maries selvtillid, hvis hun ikke samtidig er dygtig til at fortælle sig selv, hvad hun kan gøre.

Og så er det spild af tid og energi – som kunne bruges til noget bedre.

Hvert mirakel er blot afslutning på en illusion jeg kan ikke huske, hvem der har sagt disse kloge ord, men en vigtig del af vores liv er, at få revet illusionens slør væk, og her er der et sted at starte, som ikke gør så ondt.

Hvis du virkelig gerne vil – så øv dig

Vi kunne ikke bare gå, vi måtte lære det, og vi måtte øve os igen og igen. Sådan er det med alt, selvom jeg kender nogle stykker, der ikke gider lære, de vil bare kunne.

Nu har jeg jo ligget med min brækkede ankel i 5 uger – og i julegave havde jeg ønsket mig tusser. Det var nu til, at jeg ville gøre mere ud af at lave små simple tegninger, som kunne illustrere det, som jeg fortæller, både når jeg holder foredrag og f.eks. her. Men jeg fik også noget, jeg ikke havde ønsket mig: en farvekalender fra Netto, men 365 små tegninger, som man kan farvelægge. Jeg glædede mig julemorgen, som et lille barn til at komme op til mit legetøj!

FullSizeRender (27)

“Vil du være kreativ, så brug hver dag 15 minutter på at lave noget kreativt”

Dette har jeg også hørt mange gange. Men her en måned efter, så kan jeg se, hvor meget mere sikker jeg er blevet til at vælge farve, og hvor meget nemmere det er blevet – det at vælge farver er blevet integreret i mig på en helt anden måde end tidligere. Så jeg kan mærke, at det virker.

Vi har i min familie haft en klar rollefordeling: jeg er den kreative,  og min søster den praktiske. Efter jul købte hun også en farvekalender – og hun går nu og tager tilløb til at komme i gang.

Inspirationen til dette skriv kom til morgen i et nyhedsbrev om flowskrivning, hvor der står noget,  som jeg har hørt så mange gange: Hvis du vil blive bedre til at skrive, så sæt æggeuret på 30 minutter og skriv – uden censur. Og gør det hver dag gerne på det samme tidspunkt – og lov dig selv at gøre det i en måned – det er cirka den tid, det tager din hjerne at integrere nyt.

IMG_1635

Hvad er det du siger til dig selv, du gerne vil kunne?

Her i weekenden kunne du måske overveje det. Det kan være noget alt muligt, nu valgte jeg det, som lige lå for, når jeg nu bare lå og lå – og hvis du vil styrke din kreativitet, så er det vist ligegyldigt, hvad du starter med.

I næste uge vil jeg sende dig:

5 trin til at rydde op og komme i gang med at lære det, du gerne vil kunne

Hvis du ikke abonnerer på mit nyhedsbrev, så skriv dig op her, så du er sikker på, at du får mine 5 trin i næste uge monahvid.dk

God weekend
Mona Hvid

Small talke- Netværke 3

“Small talk – den, der ligegyldige snak – det orker jeg ikke!”

Sådan tænkte jeg i rigtig mange år. Syntes at det var for dårligt, at man ikke kunne finde på at tale om noget, der indeholdt noget. Især at tale om vejret kunne få mig til at se mig omkring for at finde den hurtigste mulighed for at komme væk fra den “samtale”

Mit syn på samtaler om vejret ændrede sig totalt, da jeg i et par omgange var i Rumænien (underviste kommende “socialarbejdere”, der bl.a. skulle arbejde for de berygtede børnehjem). I Rumænien har man fastlandsklima – det betyder, at enten er det hunde-koldt eller stegende varmt – jeg lærte at svede med passende attitude, da jeg underviste i 36 gr i et stuvende fyldt lokale lavet i beton – og helt stillestående luft.

Ved ikke om den manglende mulighed for at tale om vejret er årsagen til, at indledning på samtaler i Rumænien kan tage timer, hvor man ikke bare spørger til hinanden, ægtefælle, børn, forældre, mostre/ onkler – og familierne er store og man skal jo ikke være uhøflig og glemme at spørge til sin grandkusines børnebørn!  Nej, hvor jeg blev glad for, at vi altid kan snakke om vejret!!!

Small talk er vigtig kunnen

Det er faktisk så vigtigt, at flere virksomheder har betalt mig for at give enetimer til deres medarbejdere, så de kunne lære at smalltalke. De fleste har været virkelig dygtige eksperter, som virksomhederne nødigt ville undvære, men kunderne brød sig ikke om dem, følte sig ikke helt trygge ved dem. Disse eksperter kunne ikke tale om andet end det faglige, så der blev ikke tid til lige at fornemme hinanden og stemningen.

Small talk er for mennesker, hvad hundenes snuseri er for hunde

Med uforpligtende snak om vind og vejr / situationen vi er i / .. tester vi effektivt og ufarligt, om vi har lyst til at lære hinanden bedre at kende. Men husk at give lidt af dig selv – den anden skal jo også have mulighed for at “snuse” til dig.

Det betyder ikke, at du skal fortælle din livshistorie, eller noget andet meget interessant, man kan godt tale om disse neutrale emner og samtidig give noget af sig selv, ved at vise sin åbenhed, sin generthed, sende varme osv.

I DK ER DET HELT NORMALT AT VÆRE GENERT, NÅR VI MØDER FREMMEDE!

Generthed er faktisk noget, hvor vi danskere er gode til “at bære over” med hinanden, for det er en del af vores kultur – vi er ikke åbne overfor fremmede.

Det er ikke kun i fritiden, at der mangler netværkskompetencer

I mandags var jeg til en halv dags konference, hvor man sad ved runde borde med plads til 8.

Jeg har jo en radar ude for at se, hvordan der netværkes (lidt fagidiot har jeg vel lov af være) – og der blev stort set ikke netværket!!!

De fleste kom to og to, og havde så travlt med hinanden, at de ikke åbnede for snak med omgivelserne. Mændene, der kom alene, brugte pauserne med mobil-telefonen (et godt trick, hvis man ikke rigtigt kan lide at netværke – og der er jo altid nogen, som man kan ringe til). Kvinderne, der kom alene, var noget mere åbne, og det gav indsigt i verdner, som jeg slet ikke kendte – og jeg nåede også at hjælpe én med at finde den rette foredragsholder til noget, som hun var ved at planlægge.

Hvis jeg var chef og sendte nogle afsted til en halvdags konference, så ville jeg stille som krav, at de brugte pauserne til at snakke med andre – der er altid noget at hente.

Nå dette handler ikke om at netværke i arbejdstiden, men at gøre det i fritiden og smalltalk og netværk hænger sammen!

Hvis der er noget, du synes er svært eller du gerne vil lære om at small-talke, så skriv til mig – mona@monahvid.dk. (jeg ved faktisk ret meget om det – kan undervise en hel dag i det, så der er nok at tage fat på)

 

 

Bliv bedre til at netværke 2

I sidste uge skrev jeg, at det vigtigste redskab, som du kan bruge, når du vil skabe kontakt til nogen, du ikke kender, er at få dem til at snakke om sig selv, og hvad de interesser sig for.

At række ud efter andre er meget at sætte den anden i centrum – og bidrage med sin nærvær og opmærksomhed.

At give sin fulde opmærksomhed og nærvær er den største gave, du kan give et andet menneske.

Den er lige værd at reflektere over!

Hvad er vigtigst for dig: at få en stor materiel gave, eller at nogen “ser” dig? – måske endda ser, hvor unikt et menneske, du er?

I enkelte situationer i vores liv kan den materielle gave være vigtigst, hvis vi er ved at dø af sult, mangler tag over hovedet osv. – men ellers vinder gaven, at andre “ser” og viser dig, at du er et fantastisk menneske

Hvordan “vise” det? Ja, det kan gøres på mange måder.

  • – den fulde opmærksomhed og sende varme. I den helt enkle form smiler du bare med øjnene til den anden. Min mand sagde, at han aldrig havde “set” kassedamerne i Netto eller folk i køen medmindre, det var nogen, han kendte. Han oplevede en meget stor forskel, da han så, hvilken forandring det gav, når jeg gav kassedamen 2 sekunders – 1 minuts opmærksomhed. Det var han hurtig til at lære, og det gør bare en forskel. Jeg samler på øjeblikke, og ofte bliver dette “møde med kassedamen/herren” et øjeblik. Der er dage, hvor jeg bare er inde i mig selv, og ikke gør det, og det er også ok.
  • – fortælle de andre, hvad de ser af positivt / særligt / unikt hos den anden. Men sig det kun, hvis du mener det! Øv dig med det lidt mere neutrale: “Hvor er dine sko smarte?” – og forvent, at folk altid nærmest bortforklarer det. Forleden, da jeg havde været i kirke, steg en kvinde ind i nabobilen med nogle flotte sko. Jeg kommenterede, og så fortalte hun, at skoene havde hun købt for flere år siden i Tyskland og viste mig, at hælene faktisk næsten var slidt op. Fik hun en god oplevelse? Fik jeg?

– hvordan gør du, når du viser en anden din fulde opmærksomhed? Skriv gerne

ØVELSE gør mester – så nu er det tid til at øve dig. Beslut dig inden du går på arbejde / ud at købe ind / … hvor mange gange vil jeg give min fulde opmærksomhed. Start i det små

Nyd at øve dig, grin, når det bliver lidt pinligt. Du skælder jo ikke et lille barn ud, når det er ved at lære at gå, fordi det falder – opmuntre dig selv, som du ville opmuntre det lille barn.