Kan en dårlig ryg være en gave?

Jeg kunne vist vinde over de fleste i disciplinen: dårlig ryg.

Hvis du ikke gider læse om mine fysiske gebrækkeligheder, så spring ned til:
Alle knogler fra midt på brystet og nedefter er beskadigede, 6 brud på rygsøjlen, bækkenet er beskadiget, utal af diskusprolapser og knoglemarvsødemer – bare for at nævne noget af det.
Jeg bliver genoptrænet 2 gange om ugen på Øfeldt Centret. Må kun trænes liggende og delvis fikseret (spændt fast med 6 remme).

Men jeg kan gå, og distancen er øget fra 30 m med rollator, til op 800 m med mit elskede køretøj. Hospitalssengen står i stuen – kan varmt anbefale at anbringe den der, og en hel del af det, der er i huset, ejes af Næstved Kommunes hjælpemiddelcentral.

Jeg er op vej op

De sidste måneder hører vist til kategorien mirakler. Jeg kan bevæge mig bedre, energien er kommet (delvist) tilbage, er begyndt at arbejde nogle timer dagligt – og er så taknemmelig, at jeg næsten ikke kan rumme det.

Træerne vokser ikke ind i himlen

De sidste 2 uger har ikke været spor sjove. Jeg har haft ondt igen, så meget, at jeg stort set kun har kunnet ligge og hvile, og har været træt som i træt.
Jeg har beroliget mig selv med, at der kommer jo tilbagefald. Da der var gået en uge, var jeg både vred, ked, og orkede ikke mere – fik lige en tudedag, hvor du skulle bare se på mig, så tudede jeg.

Det er fortsat ikke vendt – det er en lille smule bedre, meeen …

En anden form for pilgrimsrejse

Jeg er jo sådan én, der ikke tror, at noget er helt tilfældigt, og har hele tiden været klar over, at der var en mening med, at mit liv forandredes fra travl forretningskvinde til patient for 3 år siden.

Denne periode har lært mig så meget, at der kunne skrives bøger om det, og det kommer der måske også. Både om, hvordan vores velfærdssamfund fungerer, hvordan det er at samarbejde med det, og om hvordan mit kærlige netværket bare har stået der, men især har det været en indre rejse med masser af indsigt.

Nogle tager på pilgrimsvandringer eller tager til Indien, mens vi er andre, der bliver herhjemme og bliver syge. Vi bliver sat ud af spillet i alle vores hidtidige roller, og får tid til at opdage mange af de skjule kroge i vores sind.
Hvis I vidste med løgne / illusioner, som jeg havde for 3 år siden, som jeg fuldt og fast troede var virkeligheden – både om mig selv og mit syn på det udenfor mig, som er blevet afsløret, som det de er: mine fordomme, mine drømme, mine illusioner – ja, mine løgne.

Morgenens indsigt

Jeg kan ikke huske, hvordan indsigten kom, men resultatet er tydeligt:
Jeg har altid levet fra hjertet og opefter. Har levet af min hjerne og elsker at tænke, udtænke og finde på nyt, se mønstre i eksisterende og se noget nyt. Dette har altid været tilsat en stor portion intuition, og det er der kommet meget godt ud af. Har altid forsøgt at lade mine handlinger styre af mit hjerte – altså forsøgt at få hjertet til at nikke til mine beslutninger.
Jeg vidste det ikke, før jeg blev syg, at jeg også altid har været meget kontrollerende – især overfor mig selv, men også haft evnen til at have kontrol over situationer og vide, hvordan jeg skulle gribe ind, før de løb af sporet.
Det har selvfølgelig betydet, at jeg har været mere ude og mærke, hvordan andre havde det, og ignoreret en hel af min egne følelser (har udviklet en fantatiske evne til at analysere over dem, så jeg kunne forstå, når andre var en idiot overfor mig – i det hele taget, så har jeg forstået min R.. i laser).

Ja, ja, nu kommer jeg til det:
Det betyder at min krop og dens reaktioner har været sekundære eller blevet totalt overset. Og den skulle godt nok larme for at blive hørt.

Og når vi lever på denne jord, så har vi en krop, og den er en ligeværdig del af os, som jeg altid bare har betragtet som et besværligt hylster (på nær i de intime oplevelser), som jeg har måtte slæbe rundt med.

Halleluja, så kom den dårlige ryg og er en gave!

Vil du følge med videre

Jeg kommer til at skrive meget mere om, hvordan man kan integrere sin krop. Min opdagelsesrejse startede den 6. oktober 2016, og den har ført meget med sig – men det er først til morgen, at jeg har set dette dybe lag i den.

Skriv dig evt. op til mit nyhedsbrev – her til højre – jeg kommer ikke til at vælte din mailboks med nyhedsbreve.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.